NB
4.



etiket på bindets forside









d. 28 Dec: 47.









Journalen NB4. Løst blad indklæbet på forpermens inderside (NB4:2)Af »Sygdommenblad i kvartformat, indklæbet på forpermens indersidetil Døden«.











Bøn.






Fader i Himlene! Saa ofte frembærer Menigheden
sinhøit Forbøn til Dig for alle dem, 
som syge og sorrigfuldesorrigfuld ere; og naar 
Nogen iblandt os ligger, ak paa sit Yderste, i livsfarlig Sygdom, da 
begjeres derbegjerer han stundom Menighedens 
særlige Forbøn: give Du os, at vi, hver især, itide ret maatte vorde 
opmærksomme paa, hvilken Sygdom det er, der er Sygdommen til Døden, og paa, 
hvorledes vi alle ere saaledes syge! Og Du, vor Herre, Jesus Christus, Du, der kom 
til Verden for at helbrede dem, der lide af denne Sygdom, ak under hvilken vi Alle lide, 
men for hvilken Du kun kan helbrede dem, der ere sig bevidste, at være saaledes syge: 
hjælpe Du os i denne Sygdom at tye til Dig, for at helbredes fra den! Og Du, Gud 
den Hellig-Aand, Du, der kom̄erkom os til Hjælp i vor Sygdom, hvis vi oprigtigt ville 
helbredes: bliv Du hos os, at vi intet Øieblik, til vor egen Fordærvelse, unddrage 
os Lægens Hjælp, men blive hos Ham – frelste fra Sygdommen. Thi at være 
hos Hamham er at frelses fra Sygdommen, 
og kun naar vi ere hos Hamham, ere vi 
frelste fra Sygdommen!bagsiden er ubeskrevet 




a

NB.Nota Bene bruges maaskee ikke; da en Bøn her næsten ligger det for opbyggeligt an.











.... Det Ønskelige
i at kunne om muligt undgaae al Averteren af Bøgerne, og derved
forhaabentligen al velmeent Avis-Efterstræbelse, der vil følge
En hjem eller ud; thi vel skal det være usædvanligt og forsaavidt
upassende, at en ung Pige gaaer alene hjem om Aftenen, men, naar
galt skal være, naar hun »ikke kan faaefaa Andre til at følge
sig«, saa vil hun dog vistnok langt foretrække at gaae alene.










Det er dog
saare dybsindigt hele Anlæget til 1001 Nat. Denne Strid mellem
Mandlighed og Qvindlighed, at Qvindligheden seirer ved Hjælp
af sin Fortællen, sin Overtalen. Sultanen, der fra Grunden
har opdaget alle Qvinders Utroskab, vil for Fremtiden lade enhver
Qvinde ihjelslaae efter een eneste Nat. Da tilbyder
Schehersad sig at frelse Kjønnet (thi da Sultanen fordrer een
hver Nat, maatte det jo snart ende med Qvindernes Udryddelse)
og hun frelser Kjønnet ved at fortælle. ɔ:det vil sige hør aldrig
paa en Qvinde. Faaer hun først Lov at fortælle, saa bliver
Du hende aldrig qvit.  Det er i Grunden en frygtelig Seighed. Saaledes
kunde ingen Mand holde ud at leve hen, i Dødens Mulighed gjennem
tre Aar – men en Qvinde kan det, naar hun blot faaer Lov at fortælle.
Et Brud har en Qvinde ikke Styrke til, ell.eller ondt ved at beslutte,
men hun kan seire derved, at Du ikke kan blive hende qvit.












Der skal skrives
nogle Taler 




til Opvækkelse



Tanker, som anfalde saare bag fra – til Opbyggelse.



»Forvar Din Fod naar Du gaaer til Herrens Huus«
(Prædikeren) cfrconferjævnfør en af de tidligere Journaler.
Denne skal være Indgangen.
I de følgende Taler skal saa Texten vælges
saaledes, at det seer ud som et Evangelium,  og ogsaa er det,
men saa kommer Braaden.



NoNumeronummer 1).         »Hvad skulle vi have, som have forladtfornegtet
Alt«. og Christus svarer: I skulle sidde paa Throner o: s: v:og saa videre



Det Satiriske for osos, i dette Spørgsmaal – vi
som nok slet ikke have forladt Noget.



NoNumeronummer 2.
Al Ting tjener os til Gode, naar vi elske Gud.



naar vi elske Gud. (Ironien).



NoNumeronummer34.         De Dødes Opstandelse forestaaer baade
de Retfærdiges og de Uretfærdiges.



Glæd Dig, Du skal ikke spørge om de 3 Beviser
– det er vist nok, at Du er udødelig – det er ganske vist –
thi Du skal for Dommen. Dette er et nyt Argument for Udødeligheden. 



NoNumeronummer 4.         Det er saligt – at blive forhaanet
for en god Sag. (glæder Eder, naar MskeneMenneskene tale allehaande Ondt om
Eder).



Saa glæd Dig da – men maaskee er her Ingen
tilstede hvemhvad denne Tale angaaer. Du, m: T:min Tilhører, glæder Dig maaskee
ved at være høit æret og agtet og anseet. Ja, saa er
det jo et Maaltid for Dig som Storkens hos Ræven.



det Satiriske.



»Vee Eder om Alle tale godt om Eder.« Her tilføies
ikke »og lyver«, det behøves ikke, thi hvis alle tale godt
om Enen, saa maa det være Løgn.



NoNumeronummer 5.         »Vi ere nu Frelsen nærmere
end da vi bleve Troende.«
Men er Du sikker paa at Du er bleven en Troende.



NoNumeronummer 6.         Han (Christus) blev troet paa Jorden
(1 Tim: 3, 16)
Men det er maaskee blot en historisk Efterretning. 




a

»Et Overfald af Tanker«



b


Journalen NB2 ppaginaside 147-48


DtoDittop.paginaside242n:nederst og 243 ø.øverst












Det er dog
meget ubetydeligt hvad der er skrevet om Psalmebogssagen. Mig
beskæftiger ubetinget Psalmesangen meest af hele Gudstjenesten.
Jeg fordrer til en god Psalme ganskeganskee eenfoldige og tildeels ubetydelige
Ord (i hvilken H.Henseende der findes flere i den evangeliske Psalmebog
der ligefrem ere ypperlige, ganske som de skulle være, og som
det var den brusende Grundtvig umulig at skrive dem) og saa een
af disse inderlige Melodier. Kingos Psalmer kan jeg uden ad, men
de egne sig slet ikke til at synges, hele Incarnatet er for stærk,
det Lyriske altfor meget Prætenderende. Saadanne Psalmer læser
man hjemme til sin Opbyggelse.
Men den Fromhed som egl.egentlig er en stille Lidendes
(og dette er det rette) kjender Grundtvig slet ikke. Grundtvig
er og var og bliver en Støiende, selv i Evigheden vil han være
mig ubehagelig. Ikke som havde Grundtvig ikke gjennemgaaet Noget,
jo vist, men altid støiende. Det er saa noget Enkelt der standser
ham paa hans Vei, og saa gjør han et Spektakel som naar eten
Jernbanetog stødte an underveis. Den dybere, inderlige Smerte,
der i stille Veemod forligte sig med  Gud, kjender Gr. slet
ikke, og just den er Psalmesangens ægte Tone. Gr. er
en jodlende Friskfyr, ell.eller en brølende Grovsmed.
Hvilken Inderlighed dog i en saadan Tone som den
»hjertelig mig nu længes«. Saalidet som det var mig muligt
nogensinde i al Evighed at blive træt af at see paa Himlen
omi Efteraaret i Graa-Veier, naar disse sagte bløde Farver vexle
med hinanden i den fineste Tegning: saa lidet var det mig muligt
at blive træt af at gjentage en saadan Tones stille Bevægelser.










Dersom eet
Msk.Menneske beder et andet MskMenneske om at gjøre Noget, ham en
Tjeneste, og det den Første beder om vedegl en Omstændighed
som han den Bedende er uvidende om, er den Andenshans
Fordeel Fordeel: saa
vil den Anden, hvisl han er et godt og godmodigt MskMenneske ligefrem
sige til denFør Første »Det skal Du ikke bede mig om som en Tjeneste
ei heller takke  mig for som for en Tjeneste, thi det er min egen
Fordeel at gjøre det, Du beder mig om.« Men er det et smaaligt,
sneverhjertet, usselt MskMenneske, saa gjør han naturligviis,
hvad der bedes ham, men lader sig takke derfor.










Jeg arbeider
af yderste Evne, mere og mere anstrænget, ene fordybet i at
bringe Tankerne frem i den klareste, den skjønneste, den sandeste
Form – ligegyldig ved alt Andet! Just derfor (fordi jeg er uegennyttig)
ansees jeg for gal, tilsidesættes jeg.jeg, Havde jeg som de sande
store Mænd blandt de Medlevende, anvendt en Tiendedeel af min
Kraft til Aands-Arbeide, og 9 Tiendedele til at passe paa min
Fordeel, passe paa at faae mit Smule Arbeide rigelig betalt med
Penge og Ære: saa var jeg bleven en stor Mand, en agtet, en
høit agtet!!!
Derfor tør jeg roligt føie mit Forfatter-Livs
Erfaring som et lille Exempel til at oplyse den Sandhed, eller
den Betragtnings Sandhed, som Χstd.Christendommen (den i det N. T.Nye Testamente ikke
Søndags-Sluddren af dem i Bombasin, Klæde, Silke, Fløiel)
foredrager. O, Yngling tag Dig iagt. Vogt  Dig især for Præsterne
og Digterne. Tag Dig i agt for at gjøre hvad Præsten om
Søndagen kalder det Høieste (thi om Mandagen er han selv
med i Complotten, som udleer Dig, ja allerede Søndag-Aften
er han henne i Klubben for at spørge Nyt, om Nogen skulde være
saa gal, at gjøre efter hvad han siger, at hans Høiærværdighed
kan faae Noget at lee af, Noget at beklage som Umodenhed); vogt
Dig for at gjøre, hvad Digterne lovsynge paa VersVerds (thi i Hverdags-Livets
Prosa er Digteren med at raabe Pereat for Den, der var dum nok
o: s: v:og saa videre). Spil, sviir, hoer, besvig Enker og Faderløse, bagvask,
o: s: v:og saa videre, det skal Verden tilgive Dig; men vogt Dig for Alt for,
at der fattes Mistanke om, at Du kunde faae i Sinde existerende
at udtrykke det som Præsten siger om Søndagen: thi saa er
Satan løs, det tilgives aldrig. Det er en Kamp paa Liv og Død,
det er Enhver, der blev Justitsraad og Excellence, Enhver der
i aandløs Tryghed blev Ægtepeer og Børneavler kort det
er Alle af yderste Vigtighed, at et saadant Foretagende bliver
qvalt om muligt strax. Den der horer og spiller, han  fornærmer
jo hell.heller ikke Verden. Tværtimod det behager Verden, at der
er En, som er værre end Gjennemsnittet. Men Vee, Vee ham, der
uden at sige et Ord ved sit Liv pirrer ved Verdslighedens Hemmelighed!Hemmelighed, Thiet dobbeltkors at Præsten
præker om Søndagen, det finder man sig i, da jo Tilhørerne
let af Præstens Liv om Mandagen see, hvorledes det egl.egentlig
er at forstaae – og saa kan man jo gjerne for en Skams Skyld,
og for at gjøre Nar af vor Herre og af godtroende Ynglinge
lade den Skik vedblive med at der om Søndagen af en Mand, som
paa den Maade tjenertræder sit Brød, prækes de høie Dyder.
Sandeligen, skulde Helligdags-Anordningen conseqvent gjennemføres,
skulde der ogsaa forbydes Præsterne at prædike om Søndagen,
hvorfor skal een Næringsdrivende begunstiges fremfor andre!
Naar alle Boutiquer skulle være lukkede, hvorfor skal saa
Præsten have Lov at holde sin aaben om Søndagen. Det at
tjene Penge, Penge-Omsætningen er egl.egentlig det, der strider
mod Helligdags-Anordningen; men Præsten tjener jo Penge
om Søndagen.







a

Og hvad er i vore Tider egl.egentlig
Kirken Andet end Præstens Boutique!











I Forhold til
Socrates allerede gjælder det, at Vanskeligheden ikke er at
forstaae hans Lære, men at forstaae ham: hvor meget mere da
i Forhold til Christus. Hermed er der sat Punktum for hele Spekulationen,
thi dens Hemmelighed er just at vende Forholdet om.










Socrates, skjøndt
kaldet Populair-Philosoph quoad doctrinam, er og var og bliver
væsentlig upopulair. Hvor mange have forstaaet, hvor mange
leve der i hver Generation (og i denne Henseende gjør da Slægts-Udviklingen
slet Intet, Opgaven begynder for fra med hver Enkelt) som forstaae,
at Tanken kunde have den Magt over et Msk.Menneske, at han for Tanken,
følgende den gik i Døden. Dette er det Heroiske, og det
Heroiske bliver væsentlig lige upopulairt i hver Generation.
Kun forholder det Heroiske  sig til hver enkelt Individ, ethvert
kunde blive en Heros. Heroisme forholder sig ikke til Differentsen
mell.mellem Msk.Menneske og MskMenneske (at være Genie, Kunstner, Digter,
ell.eller født Adelig o: s: v:og saa videre) nei Heroisme er i Virtuositet i det
Almene-MskligeMenneskelige. Heroisme er at være stor i Det, som ethvert
kunde være.
At kalde Socrates et Genie er en stor Dumhed,
havde han været et Genie saa havde han ikke forholdt sig til
det Almene-Msklige (ɔ:det vil sige til ethvertethvert) MskMenneske) men været
stillet udenfor, saa havde han ikke været en Bremse.










Omvendt Dialektik.



Tro, at Du »vinder Alt«, saa taber Du ikke blot
Intet (cfrconferjævnfør Themaet i Talen VI af Stemninger i Lidelsers Strid)
men saa er Tabet selv Vinding, saa det at tabe ikke
blot ikke er at tabe Noget, ikke blot er at tabe Intet men er
at vinde. Det Alt, Du taber, maa  jo være det usande Alt, thi
af det Alt, Du vinder, taber Du jo ikke Noget, men det Alt Du
vinder, er det sande Alt. Og at tabe det usande Alt er ikke blot
ikke at tabe Noget, er ikke blot Intet at tabe ell:eller at tabe Intet
men er at vinde. Tab ganske al det verdslige Menneskes Forstand
paa Verden, og hvad Verdens er, tab enhver end den mindste Modtagelighed
for ethvert Verdslighedens Sandsebedrag, bliv glemsom i denne
Henseende som en svækket Olding, glem det Alt, som Den, der
aldrig har vidst det, forandre Dig saaledes som Den, der i et
fremmed Land har tabt al mulig Færdighed i sit Modersmaal og
taler det meningsløst, tab saaledes Alt: ethvert saadant Tab
– hvis Du troer, at Du vinder Alt, er Vinding. Om Du ogsaa tabte
al Forstand paa disse kunstige Slutninger, al Sands for dette
dog tvetydige Gode – hvis Du troer, at Du vinder Alt,: ogsaa dette
Tab er Vinding. Altsaa at tabe er at vinde; ligefrem er at tabe
at tabe, omvendt er at tabe at vinde.










a

Som Sommerfuglen vinder ved
at tabe Larvens Svøb.











Dette er Christendommens
Idee, at den Ulykkeligste, Den, som lider meest, at just han skal
forkynde Trøst for Andre. Netop er Udtrykket for hans Lidelses
Uendelighed, at der ikke er Tale om, at Nogen skulde trøste
ham, men at just han skal trøste Andre: saa trøstesløs
i en vis Forstand er hans Lidelse.
Dette er Poesie og Dialektik. De Trøstegrunde,
som Præsterne skralde sammensammen og
for, det er Nonsens, kan i det Høieste
hjælpe dem, som egl.egentlig ikke have noget Synderligt at klynke
over.










O, Yngling,
dersom Du er overordl.overordentlig begavet saa ligger der to Veie for
Dig. Enten benytter Du disse Dine Gaver til at bestyrke MskeneMenneskene
i deres elskede Dumheder og Vildfarelser, dog vel at mærke
under Skin af at hjælpe dem til Sandhed og Klarhed: saa bliver
Du forgudet, faaer Ære og mange  mange Penge, bliver ofte besjungen
og lovpriist, og ved Din Grav bliver der saglet en Mængde Lovtale
af de Dybtsørgende. Eller Du for Gud, Dig Dit Ansvar bevidst,
beslutter Dig til, om muligt, ved enhver Opoffrelse virkelig at
hjælpe dem dog lidt til Klarhed: tag Dig saa i agt. Det lønnes
ubetinget med Forhaanelser og Krænkelser (Dumhedens og Misundelsens
– den farligste Conspiration i jordisk Forstand, naar de Dumme
ikke forstaae Dig, og de, der kunne forstaae Dig misundeligt bestyrke
de Dumme) – maaskee endog med Livet.










Havde jeg ikke
været uafhængig, saa havde jeg staaet mig godt med min Samtid.
For det Første havde jeg ikke kunde faae Tid til store og sammenhængende
Arbeider, mine Præstationer vare blevne som de AndreAndres Mænders.
Saa bliver man elsket. Det var bleven Smaatterie – saa bliver
 man læst.
Literair Critik existerer ikke i Danmark. Loven
for Dagbladenes Critik er denne: skriver jeg 53 Ark, saa bliver
Anmeldelsen en Spalte i det Allerhøieste – skriver jeg en Piece
paa 10 Pagina saa bliver Anmeldelsen et heelt Nummer, maaskee
to. Og denne Frækhed den synes man naturligviis godt om i en
Kjøbstad, thi der er selvfølgeligt i det Høieste kun
en to a tre Forfattere, som lide derved, alle de andre Mænder
staae sig godt ved, at et Værk er en Ubetydelighed, en Piece
noget meget Vigtigt.










Det er baade
til at lee og til at græde over. Aftenbladet gjør en Undskyldning
for, at Anmeldelsen af min »Kjerlighedens Gjerninger« er uforholdsmæssig
stor. Og et Par Dage efter leverer samme Aftenblad omtrent en
lige saa lang Artikel, som er Politie-Rapporten i en Tyvs Sag.
Her behøves ingen Undskyldning; thi det er af uhyre Vigtighed.
















Syndens to
Former.



1) synder et MskMenneske af Svaghed.



2) saa af Fortvivlelse.



Dette er egl.egentlig Synden.
Her ligger derfor ogsaa Forsoningen. Et Msk.Menneske fortvivler over, at den Synd han af Svaghed begik,
kan tilgives, Alt mener han er tabt, og saa synder han. Derfor
maa Forsoningen til for at standse ham.



















Text til en
Fredags-Prædiken.




Til min Ihukommelse.



1) gjører det til Hans Ihukommelse
– dette er til hans Ære og Priis, derfor fordres det, ligesom
Gud fordrer at Du skal komme Sabbathens Dag ihu og holde den hellig.



2) gjører det til Hans Ihukommelse – thi at
ihukomme Ham, Hans Ihukommelse er Din Frelse. Han, Frelseren fordrer
aldrig Andet af Dig end hvad der er Din Frelse: det er til hans
Ære og det Samme er Din Frelse, det er for Hans Skyld og det
er for Din egen Skyld: o skjønne Forening, saaledes at gjøre
to Ting paa een Gang. 










Den strengeste
Dom over Verden.



Ingen har dog gjort saaledes Uret mod et MskMenneske
som Denden, der opdrog et Barn i den meest ideale Anskuelse af Livet
og paa det Strengeste, og derpaa sendte Barnet med dette evig
uforglemmelige Indtryk ud i Verden. Ikke Den, der forledte et
Barn til at spille og svire gjordegjort
mskligmenneskelig talt saa megen
Uret mod det – thi derfor forfølges man dog ikke. Men see den
strengt Opdragne, opdraget som var et MskMenneske i Slægtskab
med Guderne, og nu sendt ud i den Dyre-Slægt MsketMennesket: hanHan
vil kommelide. til at lide. Blot dette dagligt at udholde dette rædsomme
Dobbeltsyn, at naar han vender sig ind ad mod sig selv og prøver
sit Liv i SammenligningSammenlignings med
Idealets Fordring, saa seer han hvor uendeligt langt han endnu er fra at være det
Mindste, ængstet og bekymret for sig selv for sin Sjels Frelse
forstaaer han da, at dette betyder, at han maa anstrenge sig endnu
mere, og dog endnu ydmygere bede om Naade og Tilgivelse: og naar
han saa vender Blikket ud af, saa seer han, i en vis mskligmenneskelig
Forstand at han er forud for Andre, og at dette udtrykkes saaledes,
at man just derfor, just derfor forhaanes og forfølges. Dersom
han blot som de andre Mænder af Dyre-Slægten vil blæse
Gud et Stykke, og nøies med Byens Dom saa er han agtet, elsket,
afholdt.

















NB.
Nota Bene








Til »Stemninger i Lidelsers Strid« blev kun 7
Themata benyttede, her blev tre lagte til Siden.



NoNumeronummer 1.         Det Glædelige
i: at formaaer i Anfægtelsen den Troende ikke at holde Ankeret, saa formaaer
Ankeret at holde den Troende.



cfrconferjævnfør Journalen NB2 p.paginaside 73.



NoNumeronummer 2.         Det glædelige Sammenhæng i: at
TrængselenStrængselen giver Standhaftighed, Standhaftigheden Forfarenhed,
Forfarenheden Haab.



cfrconferjævnfør Journalen NB2 p.paginaside 238. 



NoNumeronummer 3.NB         Det Glædelige i: at det er for Glæde man ikke
tør tro det Saligste.



cfrconferjævnfør Journalen NB2 p.paginaside 190 og 191



Saaledes Act: 12, 14. Den Pige, Rhode, der skulde
lukke Peder op: da hun kjendte Petri Røst »aabnede hun
af Glæde ikke Døren« – af Glæde lod hun ham staae udenfor.




a

Man siger: eneen Ulykke kommer sjeldent
alene – saaledes her med det Glædelige, det kommer hell.heller ikke
alene.











At jeg har
Ret, at det der almdl.almindelig anprises som Alvor og Kjerlighed hverken
er mere ell.eller mindre end Selvkjerlighed, vil ethvert Msk.Menneske
kunde indsee i sit Døds-Øieblik, og hvorfor? Fordi saa frister
det Jordiske ham ikke mere, hverken Penge ell.eller Anseelsea
ell.eller de andre verdslige Goder, for hvis ErhvervelseH
man kjerligt maa holde sammen med nogle Andre – i Selvkjerlighed.
Men blandt levende er Sagen en ganske anden. Jeg kjender  ikke
eet eneste MskMenneske, hvem jeg i min Døds Øieblik kunde bede
om at overtage mine Partes. Der ere de, som nok saadansaadanne have forstaaet
mig, naar de faae Lov at blive i Kakkelovnskrogen, endsige naar
de kunne vinde lidt Fordeel ved at have forstaaet mig. Men skal
Consequentsen strammes i Virkeligheden, saa give de Kjøb og
summa summarum bliver, at jeg bliver den Selvkjerlige. Man kan
jo dog hell.heller ikke forlange at Alt skal vendes om for Eens Skyld:
jeg er den Selvkjerlige, alle de Andre de Kjerlige det lader sig
høre – og forstaae.
Og dog har jeg Ret; og om saa alle i Kiøbh.,
og om saa Alle i Danmark, og om saa hele Europa, og om saa de
i Africa og Asia og Australien ville lee af mig: jeg har dog Ret.
Jeg tænker som saa: summa summarum, enten man har levet i Kiøbh.
ell.eller i Australien, summa summarum saa ankommer
tilsidst Enhver i Evigheden: og der har jeg som Tænker Ret.
Hvad  jeg personligt har forbrudt, hvad jeg personligt har syndetsyndent
er noget Andet; men qua Tænker og i min Virksomhed har jeg
mskligmenneskelig ɔ:det vil sige i Forhold til MskeneMenneskene ubetinget, evig Ret.
Mod Gud har et Msk.Menneske ubetinget Uret.



a
ell.eller Andres Omdømme











Jeg negter
ikke om Biskop Mynster, at det er min Overbeviisning, hvad han
maaskee end ikke selv vilde paastaae, det er min Overbeviisning,
at hvis det skete pludseligen en Dag, at Verden vendtes op og
ned, og man pludselig ved at true ham med Døden fordrede, at
han skulde opgive Χstd:Christendommen saa valgte han Døden. Men,
men, Knuden stikker paa et andet Sted. Naar man har Klogskab og
Forholdene gaae en roligere Gang, saa kan man naturligviis forud
beregne Faren, og altsaa svinge af fra den. Endnu er der ikke
Tale om at offre Livet, det er en Ubetydelighed – og just fordi
det er en Ubetydelighed, saa gjør man sig slet ingen Bebreidelse
ved at svinge af: og man  kommer aldrig i Faren. Imidlertid kan
man maaskee have Retfuld 
i, det kan være Sandhed, at hvis det gjaldt
Livet, vilde man vove Livet. Aber. Biskop M: har ved sin Klogskab
Magt over Mange, men der er Eeneen 
han ikke har Magt over: hans Klogskab,
han har ikke hans Klogskab i Begeistringens Magt. Da nu Livet
sjelden viser de store Optrin, hvor det gjelder Liv og Død
(og mindst komme de som Juleaften paa Kjerlingen, de komme netop
successive ved ikke at svinge af ved Klogskabens Hjælp) og
da han parerer enhver mindre Afgjørelse ved Hjælp af Klogskab:
saa er hans Liv i et betydelig Sandsebedrags Magt.
















Til »Stemninger
i Lidelsers Strid« blev intet Forord skrevet. Skulde der være
skrevet et, vilde det være bleven af følgende Art. Hiint
tappreste Folk i Oldtiden (Lacedemonierne) forberedte sig til
Kamp ved Musik: saaledes ere disse Stemninger den seierrige Glædes,
der stemmer til Striden, og langt fra at forstemme En i Striden,
netop vil gjøre En velstemt.










Instruxen for
»Stemninger i Lidelsers Strid«.



Disse Taler holdes saaledes, at der bestandigt
tangeress Synds-Bevidstheden og Syndens Lidelse: en anden Sag er
det med Synden o: s: v:og saa videre, i disse Taler kommes der til Synden.
Idet Trøsten lyrisk hæver sig saa høit som muligt over
al jordisk Nød og Elendighed selv den tungeste, bliver Syndens
Forfærdelse bestandigt udviist. Der er saaledes i disse Taler
underfundigt skjult et andet Thema: Synden er Mskets Fordærvelse.
I det almdl.almindelige Prædikeforedrag er dette
just Forvirringen, at man prædiker Nød og Gjenvordighed
– og Synd sammen.
Kategorien for disse Taler er saaledes forskjellig
fra Lidelsernes Evangelium, derunderstregning slettet lod Lidelsen ubestemt. Her gjøres Forskjellen: den uskyldige Lidelse – for saa at naae Synden.










Det er dog
en uhyre og væmmelig Raahed. En lille Replik af en Pseudonym
(den af Climacus om det at tage Hatten af) en lille hummoristisk
Replik af en Humorist (og som saadan ypperlig) en lille Replik
i Forordet til en meget stor Bog som kun er til for ganske Faae:
denne Replik rives ud, trykkes i et Pøbelblad (som  læses
af heleF Folket – thi i Danmark er Alt Pøbel 
som det jo bevises
heraf at Alle læse Pøbelbladet) det gives Udseendeudseende af at
det erder mig (S. Kierkegaard) der har sagt det, og til de virkelige
Indvaanere i Kiøbh. Dette skrives for alle Øltappere,
Vertshusholdere, Mursvende o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre, for Skoledrenge
o: s: v:og saa videre o:ogs: v:saa videre ogog for at de kunne tage Kjende paa mig, leveres
min Tegning: og nu ophidses Alt mod mig –mig, fordi jeg af Stolthed
ikke vil tage Hatten af for dem. Pro dii immortales. At et Land
hvori dette kan hænde intet Land er, er vist, det er en Kiøbstad,
en demoraliseret Kiøbstad. – Endnu idag (2 Aar derefter) beraaber
en Mand sig paa, at jeg i Forordet til den Bog (som han naturligviis
aldrig har læst, har læst dethar læst) har sagt det.
At jeg har Ret, ja det forstaae de mere Oplyste
meget godt – men hvad hjælper det. Naar MskeneMenneskene troe, at
der er Fare  forbunden med at sige om En, han har
Ret: saa give de Sandheden en god Dag.
Dog Gud den almægtige som holder MskenesMenneskenes
Tanker som Vandbække i sin Haand, han kan sagtens, hvis det
behager ham, skaffe Lys i Sagen. Og hvis det ikke behager ham: o, hvor gjerne lider jeg ikke dette, naar det blot
saaledes maatte lykkes mig at tækkes ham.










Af en muligFredags-Prædiken ...



.... Men I der nu her ere forsamlede, for til
vor Herre J. ΧstiChristi Ihukommelse at deeltage i det Maaltid,
som blev indstiftet hiin Nat, I have vel selv bedet Ham om, at
han vil stille Eder sin Lidelse og Død ret levende for Øie.
O, der ere de, som maaskee bede, at det maatte forundes dem at
see, hvad Konger og Fyrster forgjeves begjerede at see, een af
hans Herligheds Dage: fortryder ikke Eders Valg; thi sandeligen
Den valgte dog den bedre Deel, der først og fremmest beder,
at det Forfærdelige maatte staae levende for ham. –










At slutte mig
til Nogen, kan der ikke være Tale om. Man kan velvil faae MskeneMenneskene
til at udholde nogen Besvær og Modstand i Haab snarest muligt
at seire.seire, Men den Tanke at skulle tabe mere og mere (hvilken er
den christelige Tanke), at see et heelt Liv for sig indviet til
at lide, at skulle forsage Fordelene som bydes (da ingen jordisk
Fordeel kan vindes og indcasseres, uden at bedærve Foretagendet
selv – ligesom man jo bedærver en uegennyttigt opoffrende Handling
ved at tage Penge for den): det faaer man Ingen til at gaae ind
paa.










Mynsters Religieusitet
er dog omtrent denne: man lever væsentligen som en retskaffen
Hedning, gjør sig Livet beqvemt og godt, nyder dets Behageligheder
– men tilstaaer dog derhos, at man er meget langt fra at have
naaet det Høieste. Det er denne Tilstaaelse han egl.egentlig anseer
for Χstd.Christendom Dem, han bekæmper som Hedninge, det er ikke
dem, der leve saaledes lystelig, men dem, som ikke ville gjøre
denne Tilstaaelse. – Det er en temmelig Godtkjøbs Udgave af
det Christelige, den Tilstaaelse kan man da sagtens give fra sig.
Og dog er dette summa summarum af hans Orthodoxie,
lige saa ivrigt, om muligt endnu ivrigere end han bekæmper
dem, som ikke ville gjøre hiin Tilstaaelse, bekæmper han
dem, som ville stræbe at drive det dog til lidt mere, uagtet
dedet derhos villigt gjøre Tilstaaelsen. Dem bekæmper han allerivrigst,
med mindre da de ere Afdøde, thi saa ærer han dem.
















Hav Troen,
saa kan det være det samme med Resten. Ethvert andet Gode er
saaledes dialektisk, at der dog altid er et aber derved, at det
seet fra en anden Side dog maaskee ikke er et Gode. Troen er det
Gode, som er saaledes dialektisk, at om den største Ulykke
vederfores mig, saa vilde Troen lade mig see denne som et Gode.










Christus siger:
salig Den, som ikke forarges paa mig. Hvor uhyre
bekymret – men altsaa ogsaa, hvor nær maa Forargelsen ligge
det Christelige! Dersom nu Det, som man nu kalder Χstd.Christendom
var ΧstdChristendom, denne Lære, der især tilfredsstiller de
Dannede som Dannelsens Høieste: hvor i al Verden er der saa
Plads til denne Bekymring: salig Den, som ikke forarges paa mig.
Hvor i al Verden skulde noget  Msk.Menneske kunde forarges paa det
moderne ΧstligeChristelige! Ja jeg veed kun een Form (som man dog nok
ikke tænker paa) at et eenfoldigt MskMenneske forargedes over,
at Sandheden og Χstd.Christendommen skulde være utilgængelig
for ham. Men i den Forstand kunde man da ogsaa forarges paa Kunst
og Videnskab og paa det at være Liniedandser o: s: v:og saa videre.
Har Mynster nogensinde vovet at sige,sige: at det er
det Christelige: gjør det Gode, saa bliver Du straffet derfor.
Og hvorfor har han ikke gjort det? Fordi han selv vil æres
og ansees fordi han gjør det Gode, vil vide med sig selv, at
han fortjener den Anseelse han nyder, da han jo gjør det Gode.
Men dette er Hedenskab. Tildeels har det dog ogsaa en anden Grund,
fordi Mynster har en travl Forestilling om det praktiske Liv og
Virkeligheden: at det ikke kan hjælpe Noget, at fordre saa meget.
Ganske vist det kan ikke hjælpe Noget – uden at det kan hjælpe  En til, at netop det hænder En som Χstd.Christendommen taler om.
Men saa har jo ΧstusChristus været den meest Upraktiskeupraktiske af Alle.
Overhovedet er der stor Confusion med dette om
det Praktiske. I Modsætning til en tom Formalisme, en opblæst
Videnskabelighed o: s: v:og saa videre taler man om det Praktiske, og anpriser
Χstd.Christendommen som praktisk. Og naar det saa kommer til Stykket
er man nok lige saa lidet tjent med Χstd.Christendommens Praxis og
maa finde den høist upraktisk. Er der vel Noget mere upraktisk,
end at offre sit Liv for Sandheden, noget mere upraktisk end ikke
at see paa sin egen Fordeel, noget mere upraktisk end at gjøre
sig sit Liv besværet og anstrænget og at lønnes med 
Forhaanelse,Forhaanelse.
er der noget mere upraktisk end at udmærkes ikke ved Titler
og Værdigheder men ved Skjeldsord og Spot. Og dog skulde jeg
vel mene, at dette er ΧstdChristendom; og dog skulde jeg vel mene,  at gl.gamle Fatter Socrates var uendelig langt videre end hele den
nu værende, den geographiske Christenhed. Men det forstaaer
sig, Socrates, der i Modsætning til de theoretisketheorethiske Philosopher,
kaldes praktisk han er da ligesaa upraktisk, næsten lige saa
upraktisk som Χstd.Christendommen Hvor upraktisk ikke at tage Penge
for sin Underviisning, hvor upraktisk ikke at forsvare sig paa
den Maade, om hvilken han selv vidste at den vilde bevirke hans
Frifindelse, hvor upraktisk ikke at flygte ud af Fængslet,Fængslet.
hvor upraktisk at døe for Sandheden. Thi at en Sømand døer
paa Havet – hvorfor at han vovede sig ud i Haab om Vinding, at en Soldat
falder i Slaget, hvor han vovede sig ud i Haab om at blive General:
det lader sig høre, det er praktisk – men at døe for Sandheden.
















Her ligger
den dialektiske Vanskelighed med H:Hensyn til det at være en
virkelig ΧstenChristen for Den, der er villig til at lystre i Gjerning
hvad han forstaaer i Tanken: at finde Hvilepunktet mell.mellem Ro og
Uro.
Dersom En der var forlovet med en Pige vilde sige:
jeg elsker hende saa høit, at jeg for hendes Skyld vilde vove
mit Liv – dersom han nu, med en ædel Mistillid til sig selv
(hvad især i disse Tider kanv være ganske i sin Orden) vilde
sige: men dette er maaskee blot Mundsveier, derfor maa jeg gjøre
Alvor deraf – saa gjorde han jo den største Ulykke paa sig
selv og paa hende – denne af Gud for ham og hende bestemte lykkelige
Elskov ell.eller Elskovs Lykke, blev jo saa deres Ulykke.
Saaledes med det Christelige. Dog maa der huskes
paa, at Vanskeligheden i Elskov erikke Noget anderledes, fordi Elskov
tilhører denne timelige Tilværelse, saa i Forhold til Elskov
er det virkelig den største Ulykke han kunde gjøre at gjøre
sig den umulig her i Livet.
Men nu det Christelige. Her er erer
 Collisionen igjen
mell.mellem Inderlighed og Yttring. Dersom jeg forvandler min Christend.
til en blot skjult Inderlighed, og udv:udvortes bestemmer mig ganske
conform med Verden, slet ikke lader mig mærke med, at jeg i
mit Inderste anerkjender en ganske anden Maalestok (Guds-Forholdet)
men er en retskaffen Mand som Folk er fleest o: s: v:og saa viderefleest:: saa er
det jo dog aabenbart et Forræderie. Forholdet er hell.heller ikke
ganske som ved Elskov. Det kan nemlig ikke antages at være
forbunden med nogen Fare at bekjende min Elskov for Andre, det
er blot Taktløshed – men det Christelige forholder sig fjendtligt
til Verden, saa jeg maa blive ilde lidt ved at bekjende det. Lader
jeg det altsaa være, saa er dette ikke en fiin Takt (som i
Elskov) men et Forræderie.
Det Christelige fordrer nu af  mig den Inderlighed,
at jeg for dets Skyld er villig til at opgive Alt. Men naar jeg
nu beholder det Christelige som Inderlighed i mig, saa kommer
jeg jo i en vis Forstand ikke til virkelig at opgive Noget. Hvor
nær ligger her den bekymrede Mistillid. Det er aabenbar en
falsk Lære, naar man vil indbilde Msk.Menneskene at det virkelig
at opgive det Udv:Udvortes skulde være at friste Gud, at jeg nemlig
skal vente til Gud selv tager det; thi Χstd.Christendommen bruger bestandigt
det Ord: at opgive. Og paa den anden Side dersom jeg vil unddrage
mig, og bruge Klogskab dertil, saa bliver det vel ikke umuligt
(thi for Gud er Alt muligt) for Gud atat tage det fra mig, men det
bliver gjort vanskeligt.
Hvad er nu her at gjøre? Jeg veed ikke Andet
end dette. Jeg troer at det dog altid er at foretrække, at
vove lidt mindre og tilstaae, at  man ikke har Mod til mere, end
at vove for Meget. Det Sidste kan nemlig være Formastelse mod
Gud, det kan dog det Første ikke være.
O, dette er ubeskriveligt vanskeligt, naar man
som jeg har hele Dagen fri, og Tanke-Kraft som jeg har den. De
fleste MskerMennesker mærke det slet ikke. Deres Livs meste Tid
er udfyldt med ganske andre Ting, de have hverken Tid ell.eller Udvikling
til saaledes at blive sig selv gjennemsigtige, at de egl.egentlig
blive selvbekymrede.
Og saa er Forholdet til Gud evigt uudtømmeligt,
thi hvad enten jeg mskligmenneskelig talt vover meget ell.eller lidet, for
Gud er begge Dele lige Intet og Naaden dog Det, baade den Ene og
den Anden maa henflye til. Atter her er det saa sandt: salig Den,
der ikke forarges. At Den der mskligmenneskelig talt redeligt og oprigtigt
vover meest, at han just derfor forfølges  og forhaanes – medens
han dog for Gud ikke kommer det Mindste videre end Den, der feigt
flyer al Fare: det er just til Forargelse.










Der er dog
aabenbart ubeskrivelig lidt Religieusitet i Danmark. Dette er
ganske naturligt. 20Et Freds-Aar, almdl.almindelig Velstand, omtrent Ligelighed
imell. alle Stænder, et lille bitte Land, hvor vi alle kjende
hinanden: der maa MskMenneske-Frygt, og Generethed, og det at være
som de Andre, og det at det er saa flaut ikke at være ganske
som de Andre, det maa være det Herskende. Men dette er just
al sand Religieusitets værste Modsætning, dens arrigste
Fjende.
Ganske simplement udvortes betragtet er jeg i
Danmark eneste i mit Slag: saa lille er Landet. Et uafhængigt
MskMenneske, og som dertil har Forudsætninger til atog kunne beskæftige
sig med Aands-Interesserne, og som saa gjør det. Medens jeg
nu ydmygt maa takke Gud for denne min Begunstigelse, saa er den
ganske ligefrem i en  anden Forstand min Forbandelse, thi dette
er mit Martyrium. Danmark er en Kjøbstad. Men den Misundelse
og Smaalighed og Dumhed, der kan trives i en Kjøbstad, kan
naturligviis ikke taale, at der lever et MskMenneske, som er saaledes
begunstiget, naar han da, vel at mærke, ved at anvende sit
otium vel, giver denne Begunstigelse Relief; thi spillede, svirede
og horede jeg, saa blev jeg ikke Martyr i Kiøbh.
Selv de faae udmærkede Mænd med hvilke jeg
lever og som jeg agter og anslaaer høit, de kunne dog egl.egentlig
ikke ganske forstaae mig. Ikke fordi de dertil mangle
Evner, endnu mindre Kundskaber (thi der ere dem, som jeg i denne
Henseende glad og beundrende bøier mig for). Men fra tidlig
Tid have de maattet være bekymrede for Udkommet, og derved
har deres Sjel faaet en indskrænkende Begrændsning, de have
aldrig faaet det fri og i Evighedens Forstand hensynsløse Blik
paa Livet, som er mit Fortrin, og min Ulykke da jeg skal leve
i  Danmark.
Pøbelen og Smaahedsaanden har Magten i Danmark
og faaer den mere og mere, bliver den offentlige Mening.
De, der kunne øve nogen Magt blive bange og trække sig tilbage.
Alt bliver ugudelig, fræk Verdslighed.
I en stor Nation er det dog en Umulighed, at Een
kan være eneste i sit Slags. Der er dog altid flere af samme
Art. Et Msk.Menneske kommer der ikke til ved at forfølge sin Idee
at staae udpeget som en reen Abnormitet, fordi han ikke er ganske
som de normale Dusind-Msker.
At min Betragtning af Tilværelsen og
af Χstd.Christendommen er sand, det er evig vist, og naar disse
Mænder jeg leve med engang i Evigheden blive Enkelte, naar
der er Stilhed omkring dem, naar Evigheden har fritaget dem fra
Næringssorger og Deslige: saa ville de forstaae mig,mig. eller
rettere saa ville de være enige med mig, thi det maa Enhver
være, der driver det til nogenlunde ideelt at forstaae sig
selv.
















At Danmark
er et lille LandF, hvor der Intet er at tjene for en væsentligvæsentlige
Forfatter: det vidste jeg, førend jeg begyndte; jeg har aldrig
klaget derover, skal hell.heller ikke – om det end er tungt nok, at
jeg hvis jeg havde levet i et stort Land vilde have tjent en anseelig
Formue i den Tid, i hvilken jeg har her sat Penge til, for at
leve som Forfatter. At Danmark er et lille Land, hvor der selvfølgeligt
kun kanv være ganske enkelte Læsere for en væsentlig Forfatter:Forfatter;
det vidste jeg førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover,
skal aldrig – min Sag har beskæftiget mig i den Grad, at jeg
ikke behøver mange. At Danmark (in specie Kiøbh) er
et lille Sted, hvor der er megen Bysnak om enhver, der er Noget:
det vidste jeg førend jeg begyndte; jeg har aldrig klaget derover,
skal aldrig, hvor meget end mit Navn og mit Hjerte og min Charakteer
blev overvrøvlet. Men at jeg, fordi jeg høimodigt gjorde
et alvorligt Skridt for dog at rive Samtiden 
ududen af  det Pøbelagtighedens
og MskMenneske-Frygtens Tyrannie, hvorunder – Pøbelen befinder
sig vel, at jeg derfor skalderfor skal derfor være, hvad der er dobbelt piinagtigt
i en Kiøbstad, berøvet almdl.almindelige MskMenneske-Rettigheder,
mishandles hver Dag af Forhaanelser, være et usselt Legetøi
til Morskab endog forfor endog for 
Skolebørnene: det kunde jeg ikke vide
forud, det beklager jeg mig over. Men det bliver ogsaa Danmarks
Undergang, ikke fordi jeg er noget saa stort; men et Land, hvori
dette kan hænde et MskMenneske, er eo ipso ophørt at være
et Land. Pressens Misbrug har egl.egentlig sprængt Danmark. Danmark
var saa lille, at det til Nød og Neppe kunde være et Land,
men nu er det sprængt. Der skrives ogsaa neppe en Bog mere
– men Pøbelblade triumphere. Det er gaaet Danmark, som hvis
en lille Jolle fik sig et Maskinerie der passede til et stort
Dampskib: ved Hjælp af Maskineriet gik det isænk.














d. 29 Januar
48.






Christus uddrev en Djævel, og han var stum.
Har Du aldrig været stum, ell.eller vidst hvad det er at være
stum. Man kan jo gaae og være stum, ikke gide tale: ikke saaledes.
Man kan spille den Hemmelighedsfulde og være stum: ikke saaledes.
Men har Du nogensinde ret været uudsigelig bedrøvet, saa
Sorgen har haft Magt over Din hele TilvværelseTilværelse, 
næsten Naturmagt:
saa har Du ogsaa oplevet hvad det er at være stum, at det var
Dig umuligt, om det gjaldt Dit Liv at udsige den Qval der rugede
i Dit Inderste og selvsyg paa sig selv gjorde Dig stum – for at
Du ikke skulde blive den qvit. Thi saaledes er den uendelige Sorg
egoistisk, den gjør Msk.Mennesket stum for  at beholde Magten over
ham.










Lumpent, væmmeligt
har man behandlet mig, en Nationalforbrydelse er der begaaet mod
mig, et Forræderie af en samtidig Slægt: men mig har det
været gavnligt, ubeskriveligt. Jeg var tungsindig, uendelig
tungsindig: dette er det, der har hjulpet mig. Thi i mit Tungsind
elskede jeg dog Verden: nu er jeg vænt fra. Det skal med Guds
Hjælp nok lykkes.










Det er en ret
mærkelig Udvikling af det, at Gud er Kjerlighed, som findes
etsteds i Gerhards Meditationes sacræ. Hvad et Msk.Menneske elsker
høiest det er hans Gud ergo er Gud KjerlighedK. Det et Msk.Menneske
elsker høiest er jo hans Kjerlighed, men det
han elsker høiest er hans Gud ergo er Gud Kjerlighed.
















En ønskende,
haabende, higende Individualitet kan aldrig være ironisk. Ironie
ligger (som constituerende en heel Existents) i det lige Omvendte,
at have sin Smerte just der hvor AndreØ have Ønsket. Ikke at
kunne faae den Elskede det bliver aldrig Ironie. Men kun altfor
let at kunne faae hende, at hun selv tigger og beder om at blive
Ens, og saa dog ikke at kunne faae hende: det bliver Ironie. Ikke
at kunne faae Verdens Herlighed det bliver aldrig Ironie, men
at kunne faae den over al Maade, at en heel Samtid
næsten bedende paanøder En Magten og Regjeringen, og saa
dog ikke at kunne modtage den: det bliver Ironie. I Forhold til
saadanne Former gjælder det at Individualiteten maa have en
Hemmelighed,  en tungsindig ell.eller en tungsindig Viisdommens Hemmelighed.
Derfor kan en Ironiker aldrig blive forstaaet af en ønskende
Individualitet, thi denne tænker naar man bare kunde faae
sit Ønske.
Ironie er en Art Hypersthenie, hvoraf man som
bekjendt ogsaa kan døe.










Hvert Offer
skal saltes! Saaledes med Den, der skal offres: Forhaanelsen og
Forfølgelsen som gaaer forud er Saltet.Saltet –. Den, der ikke skal
offres, han forsukkres (candiseres) derimod i Verdslighedens Godt-Godt.










Naar Verdslighedens
Forstandighed, som den nu er begyndt, tilsidst har ganske gjennemtrængt
Verden: saa vil den eneste  Opfattelse af det Christelige, der
staaer tilbage være at gjøre Christus og Apostlene o: s:
v:og saa videre comiske. Det vil da blive et Sidestykke til Don Quixote, en
Mand, der har den fixe Idee, at Verden ligger i det Onde, at hvad
Verden ærer er Middelmaadighed, ell.eller det endnu Værre. Saa
dybt er det dog endnu ikke sunken. Man korsfæstede ΧstusChristus,
man har kaldet ham en Sværmer o: s: v:og saa videre – men at gjøre ham
comisk! Og dog er det ubetinget den eneste Consequents, det Eneste,
der vil tilfredsstille Tidens Fordring, naar engang Verdsligheden
ganske har seiret. Og dertil arbeides der – thi Verden gaaer fremad!










Socrates Smiil.
Man troede dette Smiil var ondskabsfuldtiro men det var det ikke.
Det var fordi det var hansden eneste Lyst og Glæde at see det
slaae til med  at spørge den Anden tom – derfor smilede han.
Tænk Dig en Kunstner (der da altsaa Intet har at gjøre med
at spørge Andre ud); i detidet Øieblik Ideen til et stort Kunstværk
ret bliver ham klar, smiler han. Og saaledes ogsaa en Tænker,
idet han ret har begrebet Noget. Dersom det ikke var saa aandløs en Kunst at fiske, saa vilde Fiskeren ogsaa smile idet Fisken
bider. Dette er Intellectualitetens Smiil.












Text til en
Brudevielse




Eph: 5, 20: hvo, som elsker sin Hustru,
elsker sig selv.
Dette er Selvkjerlighed i god Forstand.
















Om man kunde
lægge alle Verdens Herligheder i Din Haand, Alt Alt, dertil
Skjebnernes Føielighed fori Dine Ønskers Lune: kunde Du ønske
at tage mod det, men saaledes, at Du selv skulde ene og alene
raade for Dit Liv, der skulde ingen Gud være. Betænk, hvad
Du tabte, blandt Andet at Du Intet slet Intet fik
at forundre Dig over, slet Intet betræffende Dit Livs Gang
– slet Intet at forundre Dig over, hvor viist, hvor ubeskriveligt
kjerligt Gud havde styret Dit Liv. Thi saaledes er ethvert MskesMenneskes
Liv, det ringeste – hvis han vilde nøies med at være sig
selv, og saa glædes og forundres over Gud: han skulde opdage
det Guddommeliges uendelige Viisdom ogsaa i hans Liv – ligesom
den mindste Blomst vidner om Gud. 










M: T:Min Tilhørerselv
dendenne ubetydelige lille Blomst, som hverken Du ell.eller jeg lægger
Mærke til – dertil er den for ubetydelig, neppe et Barn lægger
Mærke til den – dertilderfor er den for ubetydelig: for Gud er den
ikke noget Ubetydeligt, for ham er den noget meget Betydeligt – ja ell.eller noget lige saa ubetydeligt som Keiser af
Rusland er for ham, det er for Gud lige eens denne lille Blomst
og Keiseren af Rusland!










I Forhold til
en Konge er det en Slags Prætension at være kjendt af ham,
hvorfor? Just fordi Kongen kun er et MskMenneske, og altsaa umulig
kan kjende  Alle,Alle. 
men kun et Udvalg·. I Forhold til Gud skal Du
netop troe, at han kjender Dig, det er slet ingen Prætension.
















Ethvert Msk.Menneske,
der blot eengang Dybere forstod sig selv, forstaaer dogdet, at det
vilde være ham en Umulighed nogensinde at blive tilfreds, hvis
han skulde være sin Skjebnes Herre, at der for et Msk.Menneske
kun er Tilfredshed og Glæde, og Salighed i at lyde ..










Naar En frivilligt
udsætter sig for Farer og Tab for en godgods Sags Skyld, saa sige
MskeneMenneskene bebreidende »det er hans egen Skyld«, og de blive vrede
paa ham. Hvad er det de blive vrede paa? Det er paa det Frivillige,
paa at han er uegennyttiguegennyttigt, paa at han lader haant om Det, som
de eftertragte som det Høieste. Man kan saare et selvkjerligt
MskMenneske paa to Maader: man kan som Tyv, Røver, Bagtaler o:
s: v:og saa videre fratage ham hans jordiske Goder – men
man  kan ogsaa ved Uegennyttighed og Opoffrelse fratage de Goder deres
Værd, de Goder, hvis Værd er ham hans Høieste. Det ene
bliver MskeneMenneskene næsten lige saa forbittret over som over
det Andet. Det er jo ogsaa en Art Reduktion, naar det som et Msk.Menneske
anseer for Maximum, og som han besidder, vel ikke fratagesbetragte ham,
men det gjøres aabenbart, at det er tomt, at det er at foragte.










Ogsaa dette
er en Besmykkelse som MskeneMenneskene bruge, naar de enten frække
deeltageDe i Uretten, som gjøres mod et MskMenneske, ell.eller feige
ikke tør vise ham Deeltagelse, ikke tør træde til: de
sige »det er Guds Straf over ham«. Hvor det seer helligt og høitideligt
ud, det er Guds Straf over ham, derfor skal Du have Lov at være
med og gjøre ham Uret, derfor skal Du være fritagen fra
at staae ham bi! Sæt det var  Guds Straf (skjøndt denne Tale
dog vistnok i Reglen kun kommer frem ved de Leiligheder, hvor
det er det lige omvendte, hvor det blot er et Udtryk for, at MskeneMenneskene
finde det beqvemmere at skyde Skylden paa den Uskyldigeuskyldige og sige
han er Skyld deri, end at sige: vi Andre ere de skyldige) er mit
Forhold til et saadant ikke derfor lige det Samme som mod ethvert
MskMenneske, har jeg at indblande mig i dette Forhold. O, Hyklerie!










Man slaaer
sig nogle Stykker sammen, og bilder hinanden ind, at de ere de
eneste sande ΧstneChristne, og har saa dog alene med hinanden at gjøre.
Ypperligt, paa den Maade undgaaer man rigtignok den Uleilighed
med at gjøre MskeneMenneskene opmærksomme, og al Faren deraf.
Men  skulde det ogsaa være Christeligt, at paastaae, at der
kun ere saa faae ΧstneChristne, og saa ikke gjøre Alt, om det saa
var at vove Livet for at gjøre MskeneMenneskene opmærksomme. At
paastaae at de Christne ere saa faae, og saa ikke at blive Missionair
er en uchristelig Selvmodsigelse.










Da Alt i disse
Tider skal være saa raskt, saa forstandigt med et rask Sving,
saa overordl.overordentlig kløgtigt med et humoristisk Træk:Træk, saa
læserjeg blandt Andet ogsaa følgende Yttring af En, der
dog anseer sig for orthodoxot »det kunde da aldrig falde ham ind
at paatage sig ell.ellerdet begynde paa det aldeles unyttige Arbeide
at ville omvende Verden.« Ypperligt! Ved Verden forstaaes her
aabenbar den i Christenheden værende· Verden ell.eller VerdslighedVerslighed.
Og nu Christend.Christendommen, der begyndte med at ville omvende Verden den Gang, da der ikke var een eneste ΧstenChristen; den Gang sagde
Χstd.Christendommen ikke: hvilken Taabelighed at begynde paa et saa
uhyre og unyttigt Arbeide, som dog aldrig fuldføres. Men nu værende ΧstdChristendom er i de Orthodoxe en mæsket Selvbehagelighed,
der skyer enhver Uleilighed, som fører Farer med sig, og bader
sig i alt dette Dybsindige og Dybsindige og Vidunderlig-Deilig
og Dybe og Dybe.










Dersom jeg
var Fader ell.eller havde Noget over Een ell.eller Anden og befale, og
den Adlydende i eet væk vilde have travlt med at gaae og snakke
om, at det var saa deiligt og saa vidunderlig-deiligt, og saa
dybt og saa mageløst deiligt o: s: v:og saa videre det jeg sagde: saa vilde
jeg sige »gaae Pokker i Vold,  adlyd og hold saa Din
Mund«. Men saaledes omgaaes visse Orthodoxe virkeligen Gud og ΧstusChristus
altid denne Snak om Deiligt og Deiligtal denne theatralske
Festlighed med at dandse om en, jeg synes tilsidst at Gud og
ΧstusChristus maa blive kjed deraf og sige »vær MskerMennesker, og dermed

Punktum, adlyd, frygt, elsk og saa ingen Vrøvl.«










Den hele Frygt
for Tydskland er en Indbildning, en Leeg, et nyt Forsøg paa
at smigre National-Forfængelighed. 1 Mill.Million Msk.Mennesker der
redeligt tilstodtilsta 
sig selv at være et lille Folk, og nu for
Gud hver især besluttede at ville være hvad man er: er en
uhyre Magt; her er slet ingen Fare. Nei Ulykken er en ganske anden;
Ulykken er at dette lille Folk er demoraliseret, splidagtig i
sig selv, væmmelig misundelig Mand mod Mand, opsætsig mod
Enhver, der skal regjere, smaalig mod Enhver, der er Noget, fræk
og tøilesløs, mudret op til en Art Pøbel-Tyrannie. Det
giver en ond Samvittighed, derfor frygter man Tydskerne. Men Ingen
tør sige, hvor Ulykken stikker – saa smigrer man alle disse
usunde Lidenskaber og bliver sig selv vigtig ved at stride mod
Tydskerne.
Der forestaaer Danmark en væmmelig Periode.
Kjøbstads-Aand og Smaalighed-Arrigskab mod hinanden indbyrdes;
man vil tilsidst blive mistænkt for at være tydsk, hvis
man ikke gaaer medi en vis Art Hat o: s: v:og saa videre o: s: v:og saa videre. Fra den anden
Side den communistiske  Opstand; Enhver, der eier lidt, vil
blive udpeget, forfulgt ved Hjælp af Pressen.
See dette er Danmarks Ulykke – ell.eller dette er
Straffen over Danmark, et Folk, uden sand Gudsfrygt, et Folk der
kun har Bysnak til National-Bevidsthed, et Folk, der forguder
det at være Ingenting, et Folk, hvor Skole-Drenge ere Dommerne,
et Folk, hvor de, der skulde styre ere bange og de, der skulde
lyde ere frække, et Folk, hvor man hver Dag kan faae et nyt
Beviis paa, at der ingen offentlig Sædelighed er i Landet –
et Folk, der enten maa frelses ved en Tyran, ell.eller ved et Par
Martyrer.
















»Beder, saa
skulle I faae, at Eders Glæde maa vorde fuldkommen« (Joh: Ev:)
Saaledes viser ΧstdChristendommen selv, at Bønnen hvor salig den
end er i sig selv, dog ikke er den høieste Salighed. I Forhold
til det Jordiske er Bønnen det at bede større Salighed,
men Himlens Salighed er større end det at bede.










... Jeg har
velmaaskee nu en 3040 Aar at leve i, ell.eller maaskee 40, eller maaskee kun
een Dag: derfor har jeg besluttet at anvende denne Dag, ell.eller
hvad det var jeg vilde sige disse 30 Aar, ell.eller hvad det var jeg
vilde sige denne Dag, som jeg maaskee har at leve, den har jeg
besluttet at anvende saaledes, at om der ellers ikke er een eneste
Dag i mit Liv vel anvendt, saa skal den med Guds Bistand blive
det.
















I en Henseende
bliver jeg daaldrig aldeles aldeles misforstaaet. Man vil bestandigt
mene, ja, hvorfor trækker han sig ikke tilbage og lever som
vi Andre skjult – saa kunde han jo undgaae alt Vrøvl. I en
vis Forstand unegteligt; men saa blev det heller aldrig gjort
aabenbart, hvor demoraliseret Tiden er. Just dette har været
Ulykken hidtil, at saasnart En blev berørt af noget den triumpherende
Pøbelagtigheds Angreb, saa trak han sig tilbage. Just derfor
blev vi saa vante til at betragte Pøbelagtigheden som triumpherende,
den vandt en Hævd som Konge og Hersker. Men saaledes er det
altid, det der lægges et MskMenneske til Last er det Evigheden
fordrer af ham og Evigheden vil paaskjønne.










I ΧstdsChristendommens
første Tider, da den indførtes i Verden, var det vistnok
mere Læren, der gav Anledning til Strid. I ΧsthedenChristenheden er
Læren egl.egentlig saadan antaget, og her bliver det let  blot sekterisk Bevægelse, naar der strides om Læren. Det der
skal strides om i ΧsthedenChristenheden, er om at give Læren den ethiske Magt over
Ens Liv, som Χstd.Christendommen fordrer. Der ligger nemlig Noget i
det, at vi alle ere ΧstneChristne. Det vil sige, ΧstdsChristendommens Lære
kan ikke staae os saaledes fremmed som Hedningerne. Men Ulykken
er, at Læren er bleven en Trivialitet forTrivialitet, de Fleste, af de
Fleste saadan antaget som en Trivialitet. Derfor gjælder det
om Lærens Inderliggjørelse.










Grund-Skaden
i ΧsthedenChristenheden er dog den at man har givet det Christelige en
reen forkeert Stilling. Det Christelige, hedder det, skal være
Trøst, og Trøst og Beroligelse og Lindring o: s: v:og saa videre. Men
Herre Gud Χstd.Christendommen siger jo selv, at det Christelige er
det for hvis Skyld  der skal lides (alle ΧstneChristne maa forfølges
siger Paulus – at lide for Ordets Skyld, i Parabelen om Sædemanden).
Hvilken Selvmodsigelse: at DetDen man har grebet til forlokket af
den Snak om Trøst, at det er Det, for hvis Skyld man skal lide.
Men det er Følgen af hele dette Præste-Fitterie. Χstd.Christendommen
skal antages: saa ordner Alt sig naturligt. Men Χstd.Christendommen
er bleven lutter Kjællingerie. Derfor kan de nulevende ΧstneChristne
Intet, formaae Intet at holde ud, aldeles som Børn, hvem der
aldrig har været befalet, men hvor Alt skal gaae saa kjærligt
og saa slikvorrentslikvurrent til med.
Men hele Tiden vil ikke vide af Noget Absolut
at sige, alt skal bestemmes i endelig Teleologie. Saaledes er
det ogsaa gaaet Χstd.Christendommen Hvad skal Χstd.Christendommen egl.egentlig
til? Dette Spørgsmaal er Grund-Løgnen. Og som nu det kgl.kongelig danske Cancellie ikke har kunnet faae i sit Hoved hvad Præsterne
egl.egentlig skulle til, og derfor har faaet dem beskæftigede med
at tælle Faar og Ænder: saaledes er Χstd.Christendom bleven
en Slags Trøst, forsaavidt man ikke har Penge-Hjælp nok.
See dette er ΧstdChristendommen!










Hvor i al Verden
skal dog En, der fra Barn af er opdragen i ΧstdChristendommen, og
indbildt at han er ΧstenChristen, – hvor skal han faae det Indtryk,
at han uden ΧstoChristo var fortabt? Det kan jo aldrig blive Andet
end en Ord-Forsikkring, noget Præste-Sludder, som hverken Præsten
ell.eller Degnen ell.eller Menigheden tænker det Mindste videre ved?
Hvor skal Den, der  bestandigt overvældes med Mad og Drikke,
inden han bliver sulten, hvor skal han faae Indtrykket af – at
uden Mad og Drikke maatte han sulte ihjel. Han kan gjerne sige
noget Saadant, men det bliver noget tilløiet Noget.
Det er Ulykken, i ΧsthedenChristenheden opdrages et Msk.Menneske
fra Barn af i en Tryghed om det Høieste, en Tryghed der tilsidst
bliver identisk med Ligegyldighed. En Hedning var sandeligen ikke
tryg, men angest – see derfor kan der være Mening i, at fatte,
at han uden ΧstumChristum var forloren, ell.eller at vorde ΧstenChristen.










Her stikker
igjen verdenshistorisk Ulykken: man har atter etableret det Princip
»Mængden« (og dette Begreb vil nu efter Culturens Overhaandtagen
og ved Hjælp af Pressen faae en ganske  forfærdeligere Magt
end i Oldtiden) »Mængden« er Instantsen, »Mængden« er Gud,
Mængden er Sandheden Mængden er Magten og Æren. Nu gjælder
det altsaa blot om at ville ligge og spille med denne »Mængde«.
Ligesom man spiller om Penge: saaledes er »Mængden« Alt, og
det gjælder ene og alene om at bemægtige sig den, at faae
den paa sin Side. For denne Magt bøier Alt sig.
Og saa kan man ikke blive opmærksom paa min
Lære om »den Enkelte« – og dog just da det er saa, hvad Under,
at  man ikke kan blive opmærksom.
Det gjælder fra nu af, at ethvert Sandhedens
Vidne vil rette sig mod Mængden, enhver sand Martyr vil falde
for Mængden, det gjælder, at just det at ville staae ene
iene, Guds Navn, for at vidne om at der er en Gud til, at just det
som man vil bebreide enhver Saadan, at han Ingen vil have til
Hjælp, er hans Opgave.
Men man vil ikke forstaae mig, dertil har man
ikke Mod, og ikke Gudsfrygt. Min Gjerning er rædsom anstrengende
– takket være den Gud, som hjælper mig.
Endnu staae de Fleste med den gl.gamle front mod
Konge, Keiser  og Conferentsraader istedenfor mod Mængden. Alt
hvad Mængden gjør, den rædsomste Grusomhed det er godt,
det er Guds Villie. Aldrig er nogen Despot i Osterlandet bleven
saa servilt betjent og smigret af Hofkryb, som »Mængden« af
Journalisterne, af alle Øieblikkets MskerMennesker.
Og saa kan man ikke forstaae min Lære om den
Enkelte. Ja, Sagen er, man tør det ikke.




a

Og naar En Intet vil have med Mængden at gjøre, vil i reen
Stræben efter Sandhed blot eftertragte den og ikke Mængdens
Bifald, Penge, o: s: v:og saa videre saa betragter man en saadan Stræben
omtrent som man betragter det at spille Kort om Ingenting. Sandheden
troer man er Ingenting, Ideen er Ingenting, men Mængden det
er Noget.











Springfjederen
i hele Tilværelsens uhyre Bygning, og Springfjederen  ved hvilken
igjen hvert lille Leed er (som en Ring i KjedenKjedet) indordnet i det
Hele er: Personligheden, Alt er Personlighed – (i Natur-Verdenen)
Enhver er Personlighed (i Aands Verdenen). Og saa har man afskaffet
Personlighed. Gud er bleven upersonlig, al Meddelelse er upersonlig,
– og her især de to rædsomme Ulykker, der egl.egentlig ere Upersonlighedens
Hovedkræfter: Pressen – og Anonymitet.
Den høieste Triumph for alle Vildfarelser er
det at faae et upersonligt Meddelelses-Middel og saa Anonymitet.
Det er Sludder at Pressen selv helbreder de Saar den slaaer. Thi
da al sand Meddelelse er personlig (thi Personlighed er Sandhed),
saa vil den altid have vanskeligere ved at bruge Pressen. Men
Vildfarelsen er altid  upersonlig.
Uden Presse og uden Anonymitet, saa bliver derdet dog altid den Trøst, at det da bliver et bestemt faktisk enkelt
MskMenneske, der skal give Vildfarelsen Ordet, udtale Frækheden
o: s: v:og saa videre. Man tør saa haabe, at Mangen dog vil gyse for at
være denne Enkelte, og man veed da i ethvert Tilfælde hvo
det er. Men at En der er Ingen (altsaa her er intet Ansvar) uden
Tanke om Ansvar kan sætte enhver Vildfarelse i Circulation
ved Hjælp af det rædsomst uproportionerede Meddelelses-Middel:
det er frygtelig.a
Tilsidst forsvinder Sandheden  af Verden (thi Sandhed
er Personlighed) og det Eneste der høres vil blive dette Slægtens
Bugtalerie.
Og saa kan man ikke forstaae min Lære om den
Enkelte. Ja, Sagen er, man kan nok forstaae den, men man gyser
tilbage for den som for en Afsindighed, at et Msk.Menneske kan falde
paa at ville sætte sig en saadan Opgave at arbeide for. Men
jeg har hell.heller ikke sat mig den, den er mig sat og mig foresat.
Der er et Ord som er for mig et Trylle-Ord: Lydighed er Gud kjærere
endind Vædderens Fedme. Om min Smule Virkekraft forsvinder, mskligmenneskelig
talt, i Sammenligning med Opgaven som et Intet, saa farer jeg
dog fort: Lydighed er Gud kjærere 
end Vædderens Fedme. 



a
Og at derpaa denne uansvarlige Vildfarelse
overtages af Publikum, som igjen er Ingen! Der er overalt Ingen,
ak og just derfor overalt Vildfarelse!











Hvilken Trøst· 
for Den, der naar han hører og læser de nulevende Præster
omtrent maa sige til sig selv »ah, jeg forstaaerforstaaer, Eder, hvad jeg
har at gjøre, jeg har blot at slaae af, thi jeg er allerede
bleven for fuldkommen« – hvilken Trøst at læse Luther. Det
er dog en Mand der kan holde ud med En, og prædike En længere
ud, istedenfor at prædike En tilbage.










Jeg har slet
Ingen, for hvem jeg kan gjøre mig forstaaelig. Det vil sige,
naar jeg vil udvikle Noget for dem, saa forstaae de det ypperligt,
og naar de saa  forlade migde, saa gjøre de det Gamle, saa have
de ikke Mod til at opgive jordiske Fordele,Fordele. 
og saa misbruge de
blot hvad jeg har sagt.
Jeg er til Overflod. Imidlertid plyndrer man mig.
Og naar saa en Forfatter der har laant Adskilligt hos mig, faaer
udgivet det i en Piece, saa bliver denne anmeldt og berømmet
– men jeg er til Overflod.
Saa læser man mig;mig. 
derpaa laver man Noget af
hvad man har læst hos mig sammen til en Indvending, man gjør
sig selv, Noget man længst selv har tænkt over. Mit Navn
nævnes aldrig. Af alle de nulevende Forfattere er jeg den Eneste,
som ingen Betydning har, den Eneste, fra hvem der ikke udgaaer
en ny Retning – thi det gjør der fra de Andre.














Livs-Anskuelsen
en Dobbelt Prøve.



Tænk Dig en Yngling, og hvorledes han nu kunde
ønske at leve – men lad os saa gjøre Prøven. Tænk
Dig en Døende, hvorledes han kunde ønske at have levet:
og Du skal see Du kommer lige til det modsatte Resultat. Hvo har
saa Ret? Dog vel den Døende. Thi Ynglingen ønsker for Livet
(for disse 70 Aar), den Døende ønsker for Evigheden, ell.eller
at han havde levet for Evigheden.
















See, dette
er Forskjellen. Naar man lider Forfølgelse af en Regjering,
saa tager dette sig ud, en Forfængeligman kunde for den Sags Skyld
fristes til at overdrive, fordi det tager sig ud, at være Gjenstand
for en saadan Magts Forfølgelse. Men naar man lider Forfølgelse
af Pøbelen, af Folket, af Publikum kort af det Rak som Dag-Pressen
kan muddre op, bedst·· af en Anonym Opmudrer: saa maa man bruge
910 af sin Kraft for at gjøre Forfølgelsen selv mindre
end den virkelig er, man kan ikke godt være bekjendt at tale
om Sligt o: s: v:og saa videre. See dette er Forskjellen, naar man lider Forfølgelse
af Regjeringen, af Magten: saa vil dette concentrere sig i Afgjørelser
som Tid efter anden vil indtræde (en Mulkt, en Domfældelse
o: s: vog saa videre); men Pøbel-Forfølgelsen, ell.eller Forfølgelsen
af Publikum er just det Daglige, Dag ud og Dag ind, hver Dag de Samme, hvert Øieblik ny, Tilreisende som Intetblot veed om En uden
at de  paa den impertinenteste Maade grine af En; det veed de,
at de skal, det er deres Pligt, thi Pressen har jo beordret
det. Her er ikke Tale om Undseelse – det er en god Gjerning, de
gjøre, i Kraft af Almeen-Aanden, naar de udlee En, udskjelde
En, raabe efter En o: s: v:og saa videre, naar de endog insultere Ens Kudsk,
saa han næsten bliver bange, fordi han ikke kan begribe hvad
dettedet skal betyde.
Hvad der fattes mig er legemlig Kraft. Min Aand
er rolig; jeg har altid tænkt mig at skulle offres, nu har
jeg faaet min Ordre, jeg staaer ved mit Bud. Til daglig Brug kan
jeg bedre holde det ud. Men naar jeg fEfor Exempel for at søge Rekreation
har kjørt en 3, 4 Miil, og siddet i Vognen salig i Tænkningens
Gjering, saa er mit Legeme successive blevet lidt svagt deels
af Kjørselen, deels  af den rene Aands-Beskæftigelse,
naar jeg da stiger ud, og det hænder, at jeg modtages af en grinende
Forsamling, at der vel endog er Nogen tilstede, som er rar nok
til at skjelde mig ud: saa virker det meget stærkt paa mit
legemlige Befindende. Eller naar jeg har gaaet en lang Tour ud
ad eensomme Veie, hængende efter mine Tanker, og jegs saa der
pludseligen møder en tre 4 Lømler, der ude, hvor jeg er
ganske ene, og disse da give sig til at skjelde mig ud, saa virker
det uhyre stærkt paa mit legemlige Befindende. Jeg har ikke
legemlige Kræfter til at slaaes, – og jeg veed Intet der i
den Grad har bedrøvet min Aand som et saadant Optrin. Jeg har
Gaver til at kunne tale mig til Rette med ethvert MskMenneske – men
en raa Tølpera, som har
Ordre fra Pressen: han er ikke til  at tale med.
Dog staaer min Tro urokket, at jeg skal blive
staaende paa Pletten. Der maa Opvækkelse til, hvis ikke Raaheden
ubetinget skal seire i Danmark. Og for mig har det jo haft sit
Gode. Sandeligen aldrig havde jeg formaaet saaledes at belyse
Χstd.Christendommen, som det er forundt mig, hvis Alt dette ikke var
hændt mig.



a
, end sige da naar der er tre,











Min Broders
Smaalighed og Misundelse har da været det eneste min Familie
har gjort for mig. Han har ene havt travlt med at faae et fri-Exemplar
af hvad jeg skrev. Da saa jeg styrtede mig i »Corsaren«, saa blev
han tilfredsstilletplud, thi nu fandt han, at Alt hvad der hændte
mig var  Guds Straf. Man kan misbruge Guds Navn paa mange Maader.
Nu begynder han at skrive lidt – han laaner saa Smaat hos mig,
men derom tales ikke, han er jo Grundtvigianer, han læser formodl
ikke hvad jeg skriver, saaledes hedder det vel i hans Omgangskreds,
– og saa kan man jo godt benytte En. Og naar jeg saa døer,
saa kommer han luskende frem og er – min Broder, min Broder, som
med broderlig Deeltagelse har fulgt min Stræben, som kjender
mig ganske nøie o: s: v:og saa videre.
Nei, da er hans Liv lykkeligere. Han opsætter
sig mod Regjeringen. Og hvad saa? Han nyder Ære og Anseelse
og Beundring som Martyr – og hvad saa? Saa beholder han sit Embede,
Ingen rører et Haar paa hans Hoved. See, et saadant Martyrium
kan der vel findes Aspiranter til!
















Stephanus.



Naar man skal døe, saadan i det sidste Øieblik
har man gjerne en Mængde at arrangere, indenman man faaer Lov
at døe; man skal gjøre Testamente o: s: v:og saa videre, saa vender man
sig om og døer. Og Stephanus havde ogsaa Noget at arrangere,
han skulde først bede for sine Fjender – da saa det var arrangeret,
saa dødeda han. Han efterlod sig
egl.egentlig Intet, thi Forbønnenden Forbøn
for dem vilde jo Ingen modtage, saa tog han den ogsaa med sig.




















NB
Nota Bene







Kan der nu dog være den mindste Tvivl om, at
det ΧsthedenChristenheden behøver er igjen en Socrates, der med samme
dialektiske, underfundige Eenfoldighed kan existerende udtrykke
Uvidenhed, ell.eller som det her maa hedde: jeg kan ikke begribe det
Allermindste af Troen, men jeg troer. Det er denne Begriben og
Begriben der er bleven Ulykke. Der har nu til forskjellige Tider
saa reist sig sande Lærere i ΧsthedenChristenheden, der eenfoldigen
have holdt sig til Troen. Men disse Lærere have aldrig i eminent
Forstand været Dialektikere. Nu er efterhaanden Videnskaben
udviklet mere og mere, saa saadanne Eenfoldige ikke mere formaae
at trænge igjennem. Der maa altsaa nu en Dialektiker til, just
den eminente Dialektiker maa være den Eenfoldige. 










Skal man løfte
en heel Tid, maa man sandeligen kjende den. See deraf kommer det,
at disse Christendommens Forkyndere der begynde lige lukt med
Orthodoxie de virke ikke meget, og kun paa Faae. Thi Christenheden
er meget langt tilbage. Man maa begynde med Hedenskabet. Saaledes
begynder jeg med Enten – Eller. Derved har jeg faaet Tiden med mig;
den har mindst drømt om, hvor den skulde hen, ell.eller hvor vi
nu ere. Men opmærksomme paa Problemerne ere MskeneMenneskene blevne.
De kan ikke blive mig qvit, just fordi de gik saa gladelig saa
gladelig med til Enten – Eller. De kunne nu gjerne lade mig fare,
de kunne slaae mig ihjel: det hjælper dem ikke, de har faaet
mig paa Livet. Begynder man strax med ΧstdChristendommen,
saa sige  de: det er ikke Noget for os – saa ere de strax paa deres
Post.
Men som det hedder i mine sidste Taler, saaledes
er hele mit frygtelige Forfatter-Arbeide det er een stor Tanke
og det er: at saare bagfra.
Ære være Gud i Himlene, mere siger jeg ikke,
Resten er dog Sludder hvad et Msk.Menneske videre tilføier.










Min hele Existents
er Opvækkelsens Epigram. Derfor maa jeg netop af yderste Evne
arbeide for at staae ene – desto dybere saarer Epigrammet, naar
dets Tid er kommen. Det er frygteligt anstrengende, mangen Gang
tør jeg knap tænke paa, hvilken uhyre Vægt, jeg bærer
paa mit Hoved. Men jeg tager hver Dag et lille Stykke for, og  siger saa til mig selv: Lydighed er Gud kjærere end Vædderens
Fedme.
Jeg kan først forstaaes efter min Død; jeg
kan medens jeg lever, troende være saligt forvisset om, at
jeg vil blive forstaaet, jeg kan selv forstaae, hvorfor jeg ikke
kan blive forstaaet før, og at det er min Opgave, Selvfornegtelsens
Gjerning: men sandeligen det er et uhyre Arbeide.
Naar man er saaledes stillet, saa behøver man
ikke 3 Beviser for Sjelens Udødelighed. Store Gud, om jeg ikke
havde det med Troen paa Evigheden anderledes paa rede Haand: ja
saa var jeg forlængst segnet. 










Mit Forhold
til Martenseno: s: v:og saa videre, kan jeg ypperligt komme ud af det med.
I deres stille Sind kunne de dog nok forstaae en Deel af mig,
og derfor morer det mig, at gjække dem. Dette er Ironie. Pøbelagtighedens
Angreb er aldeles Meningsløshed. Her 
er min Overlegenhed mig
til ingen Nytte; thi jeg maatte jo være gal om det kunde tilfredsstille
mig at være Skoledrenge og Kræmmersvende og Muurhaandlangere,
og Urtekræmmere overlegen.










Folket har
hidtil været det dialektiske Moment i MskMenneske-Slægtens
Udvikling. Folket erhar været ligesom Massen i en Fabrikation, den store
Beholdning, hvor der bestandigt strømmes til (Numerus) og hvoraf
der saa bliver det, der skal blive ɔ:det vil sige nogle Enkelte, ell.eller
Enkelte – men der spildes  uhyre Meget, hvilket dog ikke er Styrelsens
Skyld, der har lagt Enhver an til at blive en Enkelt, det hedder
derfor, at det forspildes.
Folket det har været impetus. Folket er Magten
der har sløifet Konger og Keisere; Konger og Keisere have stundom
igjen brugt Folket for at sløife Adel ell.eller Geistlighed; Folket
har sløifet Adel, Folket har sløifet Geistlighed, og Geistlighed
har brugt Folket for at sløife Adel, og Adelen brugt Folket
for at sløife Geistlighed. Men altid »Folket«.
Nu kommer den sidste Evolution Begrebet Folket
bliver selv dialektisk. »Folket« er nu det som skal sløifes.
Hvorledes skal det skee? Ja her kommer Categorien: den Enkelte.Nu 
MskMenneskeSlægtens Opdragelses-Proces er en
IndividualisationsUdso Proces. Derfor maa Slægten først hugges
i Stykker i tre Stænder – men saa tilsidst saa gaaer det løs
paa, at hugge dette uhyre Abstraktum i Stykker Folket ved Hjælp
af den »Enkelte«.
Enhver der kan tænke, kan forstaae dette. Men
de Fleste kunne ikke tænke, naar de skulle fastholde en Tanke
maa de strax være nogle Stykker om den, som bestyrke hinanden
i at den er rigtig, ellers tør de ikke tænke den. Naar saa
er, er det vistnok en Umulighed at tænke denne den Enkeltes
Tanke – thi den lader sig vistnok ikke tænke 
en masse,
da den just er beregnet paa at adsprede Massen.Tanke.










Dog vil Verdenshistorien have lang Tid for sig,
inden den ret kommer til den Enkelte. Først maa Staterne hugges
i mindre Stykker. Jo mere Udvikling jo mindre Stat. Skal alle
være med i Regjeringen maa Staten være meget lille.
















Hvorfor skal
jeg dog tvinges til at blive fornem! Forunderligt. Jeg har netop
ikke villet være fornem, jeg har paadraget mig de Fornemmes
Ugunst ved min hele Maade at leve paa, just fordi jeg var villig
til at omgaaes ethvert Msk.Menneske Saa pludselig hidses Pøbelen
paa mig, og jeg udskriges for at være den Stolte. Netop derved
nødsager man mig tilsidst til at blive fornem. Jeg maa gjøre
det ligefrem for at værge mig mod Pøbelagtighedenal. Nu bliver
igjen de vrede, som jeg har været vant til at omgaaes som Ligemænd.
Det er Takken; og det er Følgen af at Pressen
skal misbruges til at skrive om det Piat, som neppe nogen kan
være bekjendt at have snakket om.
Det er og bliver dog Vanvid, at en Anonym med
3000 Subscribenter og formdlformentlig 50,000 Læsere ell.eller mere
afhandler om en Mands Skjæg er klippet rigtigt ell.eller ikke.
See, det kalder man Offentlighed.
Naar en Politie-Betjent forløber sig, saa gjøres
der Anskrig i hele Landet –Landet, og naar en Journalist misbruger Magten,
(ved hvilket Misbrug jo just Udbredelsen er 
den qvalificerede SkyldSkylden) saa kan man i det Høieste faae et eneste Msk.Menneske dømt,
ikke engang det.
Pressen følger den Taktik, altid naar den angriber
et enkelt navngivent Individ at gjøre ham til Princip – naar
man omvendt kalder FædrelandetPloug saa skalk det være Udannet.
Naar man medens Corsaren florerer hentyder til
at Subscribenterne ere Medskyldige, saa raser Pressen mod denne
Afsindighed. Og naar saa Goldschmidt retfærdiggjør sig for
hele sin Virksomhed i Corsaren, saa forklarer han, at et saadant
Blad er berettiget, naar det har et talrigt Publikum. Altsaa Publikum
er den Skyldige; men det var jo just hvad jeg sagde. Saaledes
er Alt Galimathias  det eneste der ikke er i vore sociale Forhold
det er endog blot et lille Spor af Mening. Alt er Tøilesløshed,
Frækhed – og »Ingen« er den Skyldige. –














NB.
Nota Bene






Jeg kunde i dette Øieblik vistnok temmelig
let skaffe Een og Anden, der vilde docere mine Ideer;Ideer. det vilde
ogsaa være mig let at være en Saadan behjælpelig i denne
Henseende; og det vilde for mig være noget Lindrende, at jeg
dog ikke stod ganske ene. Dette seer jeg altsammen og vil nu gjøre
mig selv Rede for hvad jeg gjør.
Sagen er den, der skal ikke doceres, hvad jeg
har at sige maa ikke doceres, det bliver ved at doceres noget
ganske Andet. Det jeg behøver er et MskMenneske, der gestikulerer
ikke med Armene  paa en Prædikestol og ikke med Fingeren paa
et Catheder, men En, der gesticulerer med enet heel personlig Existents,
med Villighed til nøiagtigt med enhver Fare at ville i Gjerning
udtrykke hvad han lærer. En Docent, det er En, som har 17 Hensyn,
han vil have et Levebrød, han vil gifte sig, han vil være
godt anseet, han vil tilfredsstille Tiden o: s: v:og saa videre. Hvad jeg har
udtalt foredraget af en saadan Docent bliver eo ipso noget ganske
Andet. Just dette er Usandhedens Dyb i al den moderne Doceren,
at man slet ikke har nogen·· Forestilling om, hvorledes det influerer
paa Tanken, at den der fremstiller den ikke i Gjerning vover at
udtrykke den, at just derved Tankens Blomst, ell.eller Hjertet i Tanken,
forsvinder, Tankens Magt gaaer ud.
Vel sandt, naar jeg nu i dette Øieblik døde,
saa kan jeg dog ikke forhindre, at det vil blive doceret.  Sandt
nok. Men min Forpligtelse kan dog hell.heller ikke strækkes ud over
mit Liv. Dertil kommer, at just dette, at jeg, saa længe jeg
levede, holdt Sagen reen, giver Spændkraft, som dog muligt
kunde virke opvækkende paa Een ell.eller Anden.
Tidens Grund-Skade er denne Doceren, der just
lader et MskesMenneskes Inderste aldeles trygt. Som Novellister og
Deslige graadige styrte over en ell.eller anden mærkelig Personlighed,
(thifor at gjøre ham som Skyggerne i Uverdenen sugede Blodet af de Levende
for dog at leve saa længe, saaledes er Novellisterne o: D.og Deslige
uvirkelige, Skygger) saaledes ville Docenterne sluge en existentiel
Tænker, for at faae Blod og Livs-Varme i Paragrapherne for
nogen Tid. Dette er Systemets Hemmelighed denne Skygge-Existents,
en Viden om, ikke en Væren.
Saaledes har jeg forstaaet mig selv. Og som altid
anseer jeg det for  min Pligt at gjøre hvad jeg kan forstaae,
forvisset om Guds Bistand. Altsaa, jeg anskaffer mig ikke et Par
Docerende, for hvem jeg saa selv docerer denne Vanskelighed, nei
jeg tier og handler.
Det er anstrængende, det bliver mere og mere
anstrængende. Ganske vist, men det er til at udholde, naar
jeg nøiagtigt holder mig til det guddommelige Regulativ, ikke
at bekymre mig om den næste Dag, men at takke Gud hver Dag,
at han idag giver mig Kræfter nok. Al Udmattelse kommer især
af en Rutten med Tiden, at man forestiller sig mange Aar o: s: v:og saa videre, istedenfor at sige, kan Du ikke holde det ud idag. Og naar
Svaret derpaa er ja, saa holder man det ud, og troer for imorgen.
Dertil kommer endnu en Omstændighed, som gjør
mig al ligefrem Meddelelse, ell.eller Talen om min Forfatter-Virksomhed
uhyggelig. Hvor Meget, der er mig forundt føler jeg vel selv.
Men, at jeg  ikke skal blive stolt ell.eller hovmode mig deraf, saa
bærer jeg i en bekymret Bevidsthed et uhyre Ansvar, tunge,
tunge Erindringer, mange mange Anfægtelser. Alt Dette kan jeg
ikke tale om. Skal jeg nu tale med En blot om min Forfatter-Virksomhed,
saa kommer jeg til blot at tale om det Store.Store, Jeg kan hell.heller ikke
saadan i eet væk til et andet Msk.Menneske tale om, at jeg for
Gud føler mig mindre end en Spurv, ell.eller lige saa ubetydelig.
I Samtale mell.mellem Msk.Menneske og Msk.Menneske bruger man den mskligemenneskelige
Maalestok, og efter den har jeg en uhyre Overlegenhed. Men at
tale saaledes er mig yderst piinligt, det bedrøver min Aand
bag efter, det er mig som bedrog jeg Gud.
Derfor tier jeg og gaaer videre. Vil Gud lade
det skee, at der optræder En samtidigt med mig, som selvstændigt
med Ansvaret for Gud  erklærer sig enig med mig: saa takker
jeg derfor. Men jeg har ikke Lov til for at gjøre mig min Stilling
lettere at sætte Nogen i et ligefremt, ɔ:det vil sige i et usandt Forhold
til mig. Jeg har intet Ansvar, som vilde jeg holde det Sande hos
mig. Mine Skrifter ligge jo for Verdens Øine, ere publici juris; 
men jeg har ikke Lov til ved personlig Snakken at hjælpe Nogen
paa billigere Vilkaar end jeg selv er bleven hjulpen, det er at
bedrage dem. Vil Nogen kalde dette Selvkjerlighed, saa vil jeg
kalde Det, han kalder Kjerlighed, Kjellingerie.










Hvilken Afsindighed:
en Gardercaptain siger et Ord maaskee fornærmeligt o: s: v:og saa videre
– det paataler Pressen. Men at Pressen er bleven misbrugt efter
den rædsomste Maalestok som et reent Tyrannie: det tør Pressen
ikke  paatale, det skal ignoreres, det skal være Ingenting.
Paa den Maade er hele Tilværelsen ikke langt fra at være
en Daarekiste. Men Sagen er Pressen er feig mod Pressen,
just fordi der er Faren.










Regjeringen
ignorerede Oppositionen, derved blev den til Noget. Oppositionen
er ikke bleven klogere: den ignorerer Pøbel-Opstanden i Pressen,
– og derved bliver denneden til
Noget, og OppositionensPøbelens Under Undergang.










Det er dog
sindrigt den Fortælling i 1001 Nat (Geschichte der zwei neidischen
Schwestern Nacht 617-637, 3de Bind)Bind p.paginaside hvor der fortælles om Expeditionen
efter den talende Fugl, det syngende  Træ og det gule Vand.
Opgaven var at bestige et høit Bjerg. Men Modstanden var usynlig
(som Dervischen ogsaa siger til den ene Prinds, der ikke var bange for nogen Fare: har Du betænkt hvad det vil
sige at stride med Usynlige), det var ikke Andet end Røster,
som raabte og støiede, skjeldte En ud, forfærdede, hvinede,
spottede o: s: v:og saa videre – og saae man sig om, saa blev man til en Steen.















NB
Nota Bene


NB.
Nota Bene







Der skal skrives en ny Bog, som skal hedde: Tanker,
der helbrede i Grunden, christelig Lægedom.



Her skal Læren om Forsoningen afhandles.
Først vises hvori Sygdom i Grunden ligger: Synden. Det bliver
altsaa en To-Deling



Det vil saa igjen bedst blive en tre-Deling


først kommer


1) Tanker, som saare bagfra 


– til Opbyggelse.


Det bliver det polemiske Element, ligesom Hedningenes Bekymringer, men noget stærkere end hiint,
da »christelige Taler« skulde holdes totalt i en mildere Toneart.




1)2) bliver om Syndens Bevidsthed.

Sygdommen til Døden.

christelige Taler.



2) Helbredelsen i Grunden.


3) Tanker, der helbrede i Grunden.



den christelige Lægedom.
Forsoningen. 










Nær havde
jeg gaaet hen og forstyrret hele Anlægget i »christelige Taler«
og hele deres oprindelige Bestemmelse ved i dem at optage »Tanker,
som saare bagfra til Opbyggelse«, fordi jeg just havde disse Taler
liggende færdige. En saadan Polemik egnede sig
mindst af Alt til at gaae ind med der, den vil selv være svækket
ved Omgivelsen, og aldeles bortdrage Opmærksomheden fra Fredags-Talerne.«
Nei, min Bestemmelse er at være saa mild som mulig, just ovenpaa
den stærke Polemik i Kjerlighedens-Gjerninger. Saaledes er
de christelige Taler holdte. Maaskee reiser jeg ogsaa, og saa
ønsker jeg at skilles i Fred. Endeligen· var Bogen bleven meget
for stor; jo mindre, jo bedre læses jeg.










Nei, Nei, Nei,
nei snarere: nær havde jeg ikke paaskjønnet hvorledes Styrelsen
havde  i den 3die Afdeling føiet det til som jeg behøvede.
Men Sagen er, jeg vilde være lidt klog, selv arrangere Noget.
Som det saa ofte er hændt, saaledes ogsaa her.
Den 3die Afdeling som er skrevet sidst havde jeg vel ikke tænkt
mig skulde høre med i christelige Taler. MenJeg
har skrevet det af. see just den
hører med. Det havde jeg ikke tænkt paa, men Styrelsen føiede
det saaledes, at ganske rigtigt den lilleAf Bog var færdig just
som jeg skulde til at udgive christelige Taler.
Uden 3die Afdeling er christelige Taler meget
for milde, usande i Forhold til min Charakteer, de ere milde nok
endda. Og hvor i al Verden skulde jeg faae en lykkeligere Sammenstilling
end den uhyre impetus i 3die Afdeling – og saa den
skjulteste Inderlighed i 4de,  just fordi det er Altergang om Fredagen.
Bogen bliver hell.heller ikke for stor tvertimod uden
denne 3die Afdeling havde jeg jo endog maattet lade den trykke
med større Typer end ellers for dog at naae et vist Arke-Antal.
Uden 3die Afdeling er ogsaa christelige Taler
for meget Repetition.
Men som sagt, jeg vilde være klog. Det er ikke
godt. I Tillid og Tro til Gud vil jeg hellere af hans Haand tage,
hvad det saa end er, end det behagelige Vilkaar naar jeg selv klogt
har undgaaet en Fare, der var mig sat, for at naae det. Jeg trænger
vistnok til lidt Opmuntring. Vil Gud give mig den: med inderlig
Tak tager jeg den. Men den Benauelse, der vilde bringe mit Hjerte
til at staae stille, den Benauelse der kommer over mig ved Tanken
om, at jeg muligen havde ladet Gud kalde  men klogt var gaaet af
Veien: nei det kunde jeg ikke udholde. Naar den kjærlige Lærer
seer venlig paa Barnet og siger til ham: spring Du kun frisk til
min lille Ven, men er Du bange har Du ikke Lystk saa lad det hellere
være – o, føi om Barnet kunde bedrøve Læreren ved
at lade det være. Og saaledes ogsaa med et MskesMenneskes Forhold
til Gud; han tvinger Ingen, han siger En Farerne forud, han forskrækker
En ved Hjælp af bange Indbildninger – og seer hen paa En og
siger: gaae Du kun freidigt frem mit Barn, men er Du bange, nu
jeg vil ikke tvinge Dig. O, i Sandhed gives der nogen mere tvingende
Maade.
Paa Dit Ord o Herre! Naar man gjør Noget saaledes,
saa er man  menneskelig talt forberedt paa det Værste – men
dog, dog jeg kan det ikke anderledes. Man venter saa ikke en lystelig
Udgang, mskligmenneskelig talt; man troer, at det er muligt, at det
alligevel kan skee – men Eet er En det Visse: at Gud ikke vil
slippe En, at Gud vil blive hos En i en Frimodighed,
der er uendeligt mere værd end al Verdens gode Dage.
Det følger af sig selv, at jeg atter her har
tænkt mig Muligheder, som, hvis jeg indviede en eneste Anden
i dem, strax vilde gjøre at han sagde: for Guds Skyld lad være.
Derfor tier jeg. Jeg kan det ikke anderledes Amen. Det er forøvrigt
ogsaa meget muligt, at Megetmeget af Det, jeg gruer for, er en tungsindig
Indbildning. Maaskee. Men Trykket af den er lige stærkt. Og
det er dog, hvad jeg altid har sagt  og lært,
at den sande Handling er den indre Afgjørelse.
Men Mynster har rørt mig, at han har bevaret
sitsig Venskab for mig trods »Kjerlighedens Gjerninger«. Jeg vilde
saa gjerne engang føie ham. Jeg veed han vilde synes saa godt
om christelige Taler, naar 3die Afdeling ikke var. Nu, men jeg
kan det ikke. Jeg vilde ogsaa saa gjerne have dediceret ham 4de
Afdeling, men det kan ikke lade sig gjøre. Maaskee er det atter
her kun en tungsindig Tanke at han skulde blive
saa vred over 3die Afdeling, det er endog uretfærdigt af ham;
men i ethvert Tilfælde, jeg har handlet ogsaa med dette Tryk
paa mig. O, jo flere Tryk – desto tydeligere, at  man 
trænger til Gud; og desto tydeligere, ata·· det er i Tillid til Gud, at man
beslutter sig.




a

Den 3die Afdeling er just Styrelsens
Islæt: at den er bleven færdig i det rette Øieblik uden at jeg
egl.egentlig ret havde forstaaet, hvorledes den hørte med.
















Instrux.






Der bliver saa først at udgive et Bind Afhandlinger.
Hertil bruges Bogen om Adler, som jeg i sin Tid har indrettet
den. Og saa bliver der en ny at tilføie: hvorledes var det
dog muligt at Jesus Christus kunde blive berøvet Livet.
Denne Afhandling maa frem, samt især de tvende om Collisionen
mell.mellem det Almene og den Enkelte, samt om Forholdet mell.mellem et
Genie og en Apostel, inden  jeg begynder paa Læren om Synden.




a

NB.Nota Bene Skal denne Afhandling være pseudonym, maa jeg
føie den til som et Anhang, saa Titlen bliver: Afhandlinger
af S. K, med et Anhang.













Af Tanker som
saare bagfra til Opbyggelse 

Tale VIIV



... Som naar et Barn, der skal have Prygl, Læreren
uafvidende faaer anbragt et Klæde under Trøien, saa han
ikke mærker Slagene: saaledes er, ak, jaaf selv en Straffeprædikant
– af gode Grunde Menigheden behjælpelig i at underskyde en
anden Skikkelse, der nu bliver afstraffet –
til Menighedens Opbyggelse, Contentement og Fornøielse. Af gode
Grunde; thi i hiint Tilfælde med Barnet er der ingen Fare forbunden
med at være Læreren, der skal slaae; men i Sandhed at være
en Straffeprædikant, ja her slaaer Begrebet om, det betyder
ikke saa meget  at slaae Andre som selv at blive slaaet.slaaet; Jo flere
Prygl Straffeprædikanten faaer, jo bedre er han. Derfor tør
en saakaldet Straffeprædikant ikke slaae virkelig, fordi han
meget godt veed og kun altfor godt forstaaer, at det ikke er Børn
han har for sig, at de Andre, dem han skal slaae, Øieblikket
ell.eller de vedi at tjene Øieblikkets Lidenskaber Ærede og Anseete
og Prisede med samt deres TusinderTusinder, ere langt langt de Stærkeste,
der slaae virkeligen igjen, slaaer ham maaskee ihjel; thi at
være den store Straffeprædikant er at blive slaaet. Derfor
indskrænker Straffeprædikanten sig til – at slaae i Prædikestolen.
Paa den Maade opnaaer han sin latterlige
Hensigt, at blive den latterligste af alle Vanskabninger: en Straffeprædikant,
som er æret og anseet, hilset med Acclamation!
















Den som i Sandhed
troer, at Christus var og er Gud (her er Forargelsens Hoved-Anstød)
beder til ham dagligen atter og atter haromgaa hele sin Salighed i
at omgaaes ham i at tænke paa ham: han kommer dog vel nok i
Orden med det Historiske. Hvilket Nonsens at det skulde forstyrre
ham saa meget om en Evangelist sagde eet Ord en Anden et andet
– han kan jo i Bønnen henvende sig til Christus og sige: dette
forstyrrer mig – men ikke sandt, Du er og bliver jo dog hos mig.
Det er Nonsens at den historiske Details Vigtighed skulde være
afgjørende med H: t:Hensyn til Troen paa Den, man har nærværende
hos sig, hvem man daglig taler til og henvender sig til. 
Ordenen er denne: først maa et Msk.Menneske faae
en nogenlunde Kundskab om Christus. Men begynder vi her paa al
det lærde Uvæsen, saa skeer det Næste aldrig. Det Næste
er, at nu Msk.Menneske beslutter sig til selv bedende at henvende
sig til ΧstusChristus. Men man behandler virkelig ΧstusChristus som var
han en blot historisk Person, der har levet for 1800 Aar siden.
Christus siger: hvor To ell.eller Tre ere samlede
i mit Navn ɔ:det vil sige bedende til mig, paakaldende mig, troende mig,
der er jeg. Her er slet ingen Tale om al denne ugudelige og pusilanime
Skrift- ell.eller Symbol-Smaalighed.
Tro at ΧstusChristus er Gud – kald saa paa Ham, beed
til Ham, saa kommer Du nok ud af Resten. Naar det inderligeninderligeren er
Dig uendelig langt vissere end al historisk Efterretning, at han
er til – saa kommer Du  nok ud af det med Hans historiske Tilværs
Details – om det var i Kana at Brylluppet var ell maaskee et
andet Sted, om der var tob Disciple ell.eller blot een.
En simpel historisk Person et Msk.Menneske han er
kun historisk til – derfor er her enhver Detail af stor Vigtighed.
Det hjælper mig saa vist ikke at bede til Socrates, hvad jeg
skal vide om ham, det maa jeg lære af Historien, ell.eller danne
ud af mit eget Hoved. Men ΧstusChristus er dog vel i ganske anden Forstand
til. Man seer atter her, hvorledes den strænge Orthodoxie egl.egentlig
nedværdiger ΧstusChristus. Thi hvor paradoxt det end er, sandt er
det og christeligt,: i Forhold til Christus er den historiske
Details ikke nær saa vigtig som i Forhold til Socrates og Deslige,
just fordi Christus er Christus, en evig Nærværende,Nærværende. da han er sand Gud.










Men MskeneMenneskene
ere feige, og ogsaa de Orthodoxe. Det er ganske vist, at Christendommen
mskligt talt er Galskab. Saa tør man ikke være ene
derom – ene derom med Gud og Christus. Deraf denne sig Klamren
til det Historiske til disse utallige Tusinder og Tusinder som
have været ligesaa gale. Men dette er Leflerie og Uchristeligt.
















cfrconferjævnførp.paginaside21
i denne Journal.
Det Thema:
at det er for Glæde man ikke tør tro det Saligste.
kunde ogsaa bruges til Altergangs-Tale.
dog bedst til sin oprindelige
Bestemmelse. Det Dialektiske bliver bedre: 
mener det er 
dog glædeligt, at det er for Glæde.










Den rørende
Naivetet i Middelalderens Lyrik har sin Grund i Individualitets
Bestemmelse. Denne Naivetet svarer til det Afsnit af Barnets Liv,
hvor det siger »mig vil«, hvor det kalder sig selv ved Navn (Carl
fEfor Exempel) istedenfor at sige »jeg«. Individualiteten er ikke udsondret
men er universel. Deraf  dette underlig Drømmende, der næsten
gjør det tvivlsomt om hvem der tales, om den Talende taler
om sig selv, ell.eller hvem det er, fordi det nemlig er »Mennesket«.
Dette Underlige, Gaadefulde, at det Lyriske paa en Maade er det
Impersonale, og dog just saaledes saa uhyre personligt. – Som
hvis en Blomst (en Lillie fEfor Exempel) kunne tale, vilde den tale saaledes,
at man ikke med Bestemthed vidste hvilken Lillie det var der talte,
men dog som Lilie. Og saaledes med Middelalderens
Lyrik: det er ligesom ubestemt hvilket Jeg der taler ell– men
desto b hvilket
Msk.Menneske det er der taler – men desto bestemtere at det er et
Msk.Menneske Ak i vor Tid er det ofte omvendt, det er ganske bestemt,
at det er det MskMenneske, der taler, og dog er det intet MskMenneske,
der taler.










Gud er Den
som ophøier og Den, som nedtrykker. Om en Verden vilde forgude
Dig: Gud er Den, som nedtrykker; om en Verden styrtede sammen
over Dig: Gud  er Den, som ophøier.










Hvad det er
at faste.



At faste er at sørge over sine Synder.
Og det gjør man bedst ved at salve sit Hoved
og toe sit Ansigt, at man ikke maa synes fastende.










»Mængden«
er efter sit Begreb altid vildledt – thi er den rigtig ledet er
der ingen Mængde,Mængde. hvor der, evig forstaaet, ledes rigtigt er
der ingen Mængde.
















Præsterne
prædike Aflad og lære at det at forlade Alt er kun fordret
af nogle Enkelte. Absit. Nei det er Fordringen til Alle; men kun
af nogle Enkelte fordres det særligen. Men den af hvem det
ikke særligen fordres, han lærer saa desto større Ydmyghed.
Thi det at forlade Alt er Frihedens Spatium. Gud
siger ligesom: det er mig kjært om Du vilde forlade Alt for
ΧstiChristi Skyld; men absolut fordres det ikke af Dig.










At en Fugl
kan leve, det begriber jeg vel, den veed jo heller ikke af, at
den er til for Gud – og det kan jeg vel begribe, at man kan udholde  det at være til for Gud, naar man ikke selv veed det. Men at
vide at man er til for Gud – og saa at kunne leve!










Jeg har meget
godt forstaaet, at det var et Slags Forskud, en Driftscapital
jeg begyndte med, og som jeg ogsaa efter Evne benyttede: det,
at jeg var anseet for saa omtrent en Skurk. Det gjør En interessant.
Jeg vidste nok, at det efterhaanden maatte gaae tilbage for mig,
efterhaanden som MskeneMenneskene opdagede, at jeg endda ikke var saa
ond, maaskee endog et godt Msk.Menneske Men hiint Første hjalp
mig til at faae Farten, og MskeneMenneskene med mig. Den, der skal rive
MskeneMenneskene med sig maa være anseet for en Skurk, den fuldk.fuldkommen
Kjerlige korsfæste de, enhver anden  Kjerlige mishandles i
Forhold til som han er kjerlig.










TaulerNachfolgung des armen Lebens Christi 2d Afdeling § 17
Det Høieste bliver:
jetzt wird sie (die Weisheit Vernunft) 
vom Erkennen kenntnißloskenntnißloß,
und von Liebe liebelos.










I christelige
Taler 3die Afdeling NoNumeronummer 6.
Denne Tale er ganske rigtigt anlagt saaledes at
den næsten lige saa godt kunde være en Tale
om hvad den ogsaa har indflettet som Comentar: vee Eder, naar
Alle tale vel om Eder. Dens polemiske Sigte maa derfor ogsaa være
paa den Art ExistentsExistens: at være med, at være Ingenting, at  have ingen Mening o: s: v:og saa videre. Enhver der er stillet noget fremragende maa dog udsætte sig for Noget – men Tallet, det triumpherende
Tal, Mængden er i den Vanskelighed at kunde undgaae al Anfægtelse.













Parlerende.

Parlerende!






... Ja, i den Henseende indrømmer jeg gjerne
de fleste Medlevende et stort Fortrin for mig, hvad de jo ogsaa
idelig nok lade mig høre: betragtet under Dyrebestemmelsen,
som Plougbæst ell.eller som Slagteqvæg staaer jeg langt tilbage
for dem, jeg har hverken Muskler og stærke Been, ell.eller feedt
Kjød. Hvad Under da at jeg oversees af de Andre. Det samme
er jo Tilfældet blandt Hornqvæget. Denden Stud, den gaaer stolt 
med opløftet Hoved, Den, der veed med sig selv, at den veier
70 L℔, og at den vildet blive en uhyre feed Steg. Og den
Stakkel derimod, den gaaer beskæmmet omkring, den Stakkel,
som kun veier 25 L℔, og som der ikke er en PillePilde Fedt
paa.










Det kunde være
moersomt og psychologisk rigtigt engang at give Sagen denne Vending
mod een ell.eller anden Grundtvigianer. De ere nemlig aabenbart opblæste
af at være aandrige og geniale og skimtende i det Vidunderlige;
men naar En angriber deres CharakteerChakteer, saa lade de saa hellige,
som saarede dette dem virkelig saa dybt.
Altsaa man skrev mod En af dem omtrent saaledes.
Jeg troer virkelig at man gjør (Birckedahl fEfor Exempel.) Uret. Det
jeg egl.egentlig vilde sige om ham, tør jeg heldigviis sige ganske
frit og uforbeholdent; jeg veed det kan ikke saare ham, og hvad
der derimod kunde saare ham, at mistænke hans Redelighed, det
finder jeg at være i høi Grad Uret mod ham, han er vistnok
et meget godt, inderligt godt og redeligt MskMenneske uden Sviig
og Deslige. Men han er noget dum.
Jeg vedder paa, han forløb sig og blev rasende.
















Christi Lidelse
kan naturligviis ikke begribes, da det Gudd.Guddommelige og MskligeMenneskelige
maa troes sammen, hvad kun Troen formaaer.
Man kan begribende foranledige Tanken til at blive
opmærksom indtil det Øieblik hvor man maa tilraabesige den:
tro nu, kast Dig nu tilbedende ned og tro.
Lidelses Inderlighed er størst ved den Dialektik
naar den Lidende har det i sin Magt at fritage sig for LidelsenLidende,
og dog villider lide den, og dog lider den, medens de ham Nærmeste,
de Medlidende maa fordre det af ham, at han fritager sig fra Lidelsen,
skaaner sig, da han kan. Det er, Lidelsen er her
dialektisk, det er som til at tabe Forstanden over. Naar Lidelsen
er ufrivillig, saa har jeg min hele Kraft til at staae imod med,
og fremdeles Enhver vil kunne forstaae mig. Men den frivillige
Lidelse er dialektisk paa to Steder: jeg maa bruge min Kraft
til at tvinge mig selv ud i Lidelsen, og saa bruge den til at bære
den.
Og nu ΧstiChristi Lidelse: guddommeligt at have Alt
i sin Magt –Magt, og saa dog frit at ville lideLid mskligt, hvert
Øieblik gudd.guddommeligt formaaende at forandre Alt.
Derfor siger han ogsaa til Disciplene: I ville
Alle forarges paa mig i denne Nat. Hvor ligger da
Forargelsens Mulighed? Ganske simpelt: de maa enten mistvivle
om at ΧstusChristus er Den, han har sagt sig at være,s siden han
ikke viser sig at være den Stærkere – ell.eller Han er det,
men saa er det jo mskligt talt en rædsom Afsindighed det
Hele, at Han, at Gud lider saaledes.



»Minet dobbeltkors Gud, min
Gud, hvi haver Du forladt mig« er saa Frihedens yderste Anfægtelse.
Den Lidelse som ikke er paalagt, men som frit er overtagen har
jo i sin yderste Spidse  af Ansvarets Dialektik denne Smerte, at
Gud lader MsketMennesketE føle, at han jo selv
frit har overtaget den.
Men begribe disse Ord af ΧstusChristus kan man ikke,
thi i Christus er jo igjen det Gudd.Guddommelige tilstede. Det er den
reent mskligemenneskelige Side deraf jeg fremhæver. Men dette vilde
jo være Blasphemie, om jeg efterat have oplyst Nogetde 
den Betræffende
gav mig Minemine af at have begrebet
ΧstusChristus. Intet mindre. Hans Væsen er kun for Troen og Tilbedelsen.










Det kunde dog
være rørende og opbyggeligt for mig selv, engang at gjennemgaae
Lidelses-Historien. Thi vistnok skal hovedsagelig ΧstiChristi Lidelse
omtales saaledes, at jeg skjælver ɔ:det vil sige hans Lidelse er jo
Forsoningen – jeg Synderen. Men Hans Lidelse har dog ogsaa en
anden Side, hvorved den ligefrem er til Opbyggelse for Lidende.










Den uendelige
Sorg der er i dette tre  Gange at finde Disciplene sovende
– og saa tilsidst at sige: sover nu kun, nu er det afgjort. O, at stride
ene – og den eneste Deeltagelse man finder er at de Andre sove –sove, saa ligegyldige som angik det dem slet ikke.










Hvilket rørende
Udtryk for mskligmenneskelig Forladthed ligger der dog i at ΧstusChristus
siger til Peder tre Gange: elsker Du mig. O, Den, der er omgiven
af en Verden af Fjender, Den der lever saaledes, at hvad Ulykke
der kunde hændes ham synes de Medlevende en Morskab, hvad Ondt
der kan siges om ham en Forlystelse, hvad Uret og Krænkelse
der kan tilføies ham et Skuespil til Tidsfordriv: han lærer
at spørge den eneste Ven treEneste Gange »elsker Du mig« – den eneste
Ven, og dog nei, ogsaa denne Ven fornegtede ham jo.
















Man vil kun
forstaae Alt bagvendt. Derfor kun beundre de Afdøde, hvor Resultatet
er sikkert, og hvor det altsaa er tvivlsomt, om det var en umidd.umiddelbar
Genialitet der drev til at vove sig saa langt som de gjorde, ell.eller
det var Frihedens Selvbestemmelse med Ansvarets Bevidsthed.
Man siger et Msk.Menneske tør gjøre det, hvis
han har Kraft dertil? Men saa, naar man saa taler videre taler
man bestandigt om de Afdøde, hvor Udfaldet viser at de havde
Kraft.
Men paa den Maade lærer man Intet; thi man
lærer kun af Begyndelsen.










Forargelsens
Mulighed i Forhold til ΧstoChristo er maaskee bleven større i Χstenhed
(ved Hjælp af den forflygtigede christelige Tradition hvori
man lever uden  dog at være ΧstenChristen) end nogensinde. Alt beroer
paa hvor udviklet Ens Forestilling om Gud er. Jødernes var
dog ikke nær saa udviklet og reen og aandelig som Guds-Forestillingen
er bleven det ved Χstd.Christendommen Men desto større er ogsaa
Forargelsens Spændkraft: at et Msk.Menneske var Gud.
Denne hele Vanskelighed kommer af at opdrages
i Χstd.Christendommen Det kan nu ikke være anderledes, men Vanskeligheden
er man slet ikke opmærksom paa.
Man taler nu aldrig om Forargelse – ak og selv
til Disciplene, de troende Disciple, sagde
ΧstusChristus: I ville forarges paa mig.










Den som banker,
for ham oplades. Og selv om det er saa at Gud ikke strax lukker
op: trøst Dig. Tænk Dig en Ældre, der sad i sin Stue
og gjorde nogle Tilberedelser til at glæde et Barn, der skulde
komme til en vis Tid. Men Barnet kom for tidligt. Det  bankede,
men der blev ikke opladt. OgDog Barnet kunde see, at der var Nogen
i Stuen, thi der var Lys. Altsaa hørtes jo Barnets Banken –
og dog blev der ikke lukket op. Da blev Barnet mistrøstigt.
O, og hvorfor lukkedes der ikke op? Fordi Tilberedelserne til
Glæden endnu ikke vare ganske færdige.










I Taulers Nachfolgung
des armen Lebens Jesu ΧstiChristi, som jeg i denne Tid læser til
Opbyggelse, finder jega en ypperlig Overeensstemmelse
med hvad jeg har udviklet i christelige Taler3die2de Afdeling
Tale 2. Især er det fortræffeligt: at Kjerlighed heller vil lyde
Raad end Bud. Det er altsaab et christeligt Raad at forlade Alt, som et Ønske af ΧstusChristus,
at Du vil gjøre det, men han befaler ikke, han dømmer hell.heller
ikke hver Den, som ikke gjør det, ikke at være en Christen.









a

2den Afdl. § 33 p.paginaside 137



b
som jeg og har fremstillet det,











En psychologisk
Bemærkning.



Aldrig er nogen Fare større og man længere
fra at overvinde den end den, om hvilken man saadan siger det
er Ingenting, medens man kan see paa den Talende
at det er Løgn, at det er Angesten der lærer ham at lyve,
saa han taler saaledes, naar Andre høre derpaa, saa Alle tale
saaledes – og først naar man erhar hos den Enkelte og han veed,
at Døren er lukket, først da siger han: det er lumpent,
oprørende. Dette viser at Faren har en uhyre Magt. Naar der
tales pathetisk om den, naar man tør udlade sig saaledes, saa
er Faren mindre; naar der handles er den betydelig mindre. Men
størst naar det usandt siges: det er Ingenting, det
er Tegn paa en Art panisk Skræk, liig den for Spøgelser
o: D.og DesligeIngenting.










Den jeg har
fremstillet (i 1ste Tale af Hedningenes Bekymringer) saa grelt
talende om Livets Alvor, er, som man strax seer 
ikke hvad man saadan kalder et fattigt MskMenneske, o, med et saadant kunde jeg
aldrig falde paa at tale saaledes. Nei det er saadan en Journalist,
En af dem, der leve af, maaskee yppigt og overflødigt, leve
af at skrive om – Pauperisme.










Modsætningen
imell.mell.mellem 3die og 4de Afdeling i christelige Taler er saa stærk
som mulig og saa inderlig: Først som en Tempelrenselses-Fest
– og saa den stille og inderligste af alle Gudstjenester: en Altergang
om Fredagen.
















Til Grund for
al denne Striden med Grundtvigianerne ligger en Misforstaaelse.
Sagen er den, Grundtvigianerne bilde sig ind at de ere de eneste
sande ΧstneChristne, en lille Flok, som nu til deres egen Beskæftigelse
sysler med allehaande Petitesser.
Man maa bebreide dem noget ganske Andet: det at
de ikke gjøre Noget for at bibringe andre MskerMenneskerm
Χstd.Christendom Det er en Art Eudaimonisme en Art Yppighed at leve saaledes hen
med det Christelige; det er en Art Utroskab mod det Christelige,
at holde det saaledes for dem selv. Og deres Tale om Tolerance
er Vrøvl. Χstd.Christendommen har aldrig været saaledes tolerant
at den har villet tillade de andre MskerMennesker at være Hedninger
ell.eller at fortabestabes. Nei den har været saaledes intolerant, at
Apostelen hellere vilde miste sit Liv for at forkynde dem Χstd.Christendommen
Man glemmer, at Intolerance vistnok er at ville herske over Andre;
men at det sandeligen ikke er Intolerance at ville lide for at
hjælpe Andre.
















Det Forfeilede
iv Middelalderen var, at det ansaaes for noget Fortjenstligt at
forlade de udvortes Goder o: s: v:og saa videre. Dernæst at det at forlade
dem ganske in abstracto ansaaes for det Christelige. Begge Dele
er uchristeligt. Noget Andet er det jo, at En ved at bekjende
ΧstumChristum, kun beskæftiget dermed, egl.egentlig opgiver Alt, ikke
faaer Tid til at passe sin Formue, ikke forlanger en Hustrue til
ægte o: s: v:og saa videre, udsætter sig for at Regjeringen ell.eller Folket
confiskerer hans Eiendom o: s: v:og saa videre.










Det er Noget
som feige og pusilanimeMskerMennesker strax har travlt med naar de
see, at En, der har vovet et dristigere Skridt, har lidt Modgang
– at de sige: det er Nemesis. Og naar de saa have sagt det, saa
ere de kisteglade, at de – gudfrygtige ikke have udsat sig for
at skulle  hjemfalde til Nemesis; og kisteglade, ell.eller dog saa
smaat i behageligt Velbefindende, at noget mere end Almindeligt
blev miskjendt.
Men hvorledes mon saadanne MskerMennesker forstaae
den reen mskligemenneskelige Side af Christi Liv. Dette at han, mskligmenneskelig
talt, aldeles gik under – ja hvad endnu mere er, dette, at Han,
mskligmenneskelig talt, ligesom tabte sig selv, altsaada han leed Undergangen,
da han raabte min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig?
Om saadanne feige og pusilanime MskerMennesker kan
man sige: selv gaae de ikke ind ad Døren (til noget Høit
og Ædelt) og de forhindre ogsaa Andre, som ville gjøre det.
En lille Smule, mener man, kan der voves i Livet,
men saa maa man strax see det lykkelige Udfald til Tegn paa Guds
Bifald, at man ikke hjemfalderbliv til Nemesis! Pfui over dem, de
ere ligesom disse modige Jøder, der svømme paa Lavden. –
Nei Χstd.Christendommen har villet mønstre MskeneMenneskene ud, den vil
ikke lade sig snaresnarerenarre mindst af den stundom saa snilde og næsten
raffinerede Kløgt med hvilken en vis Classe  af
Gudsfrygtige i at holde sig til Gud ere saa nærgaaende og smaalige som muligt.
Χstd.Christendommen lærer derfor, at det at seire i Tiden egl.egentlig
er en tvivlsomtvivlsomt Seier. Nei, complet Undergang, med Haar og Hud
– at man ikke er en svigefuld Krabat, der saadan vil gjøre
det Christelige til en fordeelagtig Conversion – og saa Seiren.










Det er i en
vis Forstand uhyre anstrengende at fastholde denne Viden: at Det,
just Det vil tage sig bedst ud for Erindringen, funkle som den
ægte Perle i Mindet – Det, som dedet Medlevende i Nu'et ansee
for Tab, Nederlag, ell.eller Taabelighed Daarskab o: s: v:og saa videre. Det er
som naar Theatermaleren veed at hvad der nærved er for det
uøvede  Øie en Klat – at det paa Afstand bliver en Skjønheds-Plet.










Goldschmidt
ender nok med at blive Minister. Han er ganske rigtigt begyndt
med at foragte sig selv, saa bliver man nok til noget Stort i
disse Tider, hvor Bevægelsens Bølger ere for stærke til
at man kan bemærke hvorledes den Enkelte skifter 17 Gange –
naar han saa blot foragter sig selv, at der ingen Standsning bliver
invendig fra, saa gaaer det.










I 3die Afdeling
af christelige Taler 6te Tale. Det Sted i Slutning:Slutning; hvis eneste
Bekymring er at naae hiint Ugudelige, at man overalt taler vel
om dem. Dette er ganske rigtigt, just fordi ΧstdChristendommen lærer,
at dette ikke kan hænde En uden ved Ugudelighed. Det er umuligt at Nogen der har en alvorlig Overbeviisning (og det skal Enhver,
christeligt, have) kan naae det. Altsaa naaer Nogen det, saa er
det eo ipso hans Ugudelighed. Χstd.Christendommen har ikke en letsindig
Forestilling om hvad der hænder et MskMenneske, at det fEfor Exempel hænder
ham, at Alle tale vel om ham. Thi Χstd.Christendommen siger: Sligt
maa ikke hænde Dig, saa lidet som det at stjæle, hore o:
s: v: Du skalet dobbeltkors ikke
kunde forsvare Dig med, at Du ikke har eftertragtet det, at Du
ikke var Skyld deri – thi Du skal leve saaledes som Χstd.Christendommen
fordrer, og saa er det eo ipso en Umulighed, at det kan hænde
Dig. Hænder det Dig saa er det eo ipso et Beviis for, at Du
ikke lever, som Χstd.Christendommen fordrer det.














Det at nyde
er seet fra Evigheden som det at øde at ødsle; det at lide
som det at samle Sparepenge – udmærkede Sparepenge, skjøndt
man her i Timeligheden almdligviisalmindeligviisalmdl. 
slet ikke kjender denne
Møntsort, ell.eller bestemmer dens Værd.










Ligheds-Spørgsmaalet
vil nu engang være at betragte som opgivet, det er sat ind
i den europæiske Discussion.
Altsaa enhver Form af Tyrannie som tilhører
ældre Former vil nu være afmægtigt (Keiser, Konge, Adel,
Geistlighed, selv Penge Tyranniet).
Men til Ligheden svarer en Form af Tyrannie: MskMenneske-Frygt.
Det er den jeg allerede har gjort opmærksom paa i den sidste
Tale af Lidelsernes Evangelium. Det er den jeg nu igjen i 3die
Afdeling  af christelige Taler NoNumeronummer 6 har gjort opmærksom paa.
Den er af alle Tyrannier den farligste, deels
ogsaa fordi der behøves at man bliver opmærksom paa den,
da den ikke sees ligefrem.
Communisterne her hjemme og andetsteds kæmpe
for MskMenneske-Rettigheder. Godt, det gjør jeg ogsaa. Just derfor
kæmper jeg af al Magt mod MskMenneske-Frygtens Tyrannie.
Communisme fører i Maximum til MskMenneske-Frygtens
Tyrannie (see blot, hvor Frankrig i dette Øieblik ledeslider af den);
netop der begynder Χstd.Christendommen
Det som Communismen gjør saa store
Ophævelser over 
det antager Χstd.Christendommen at være Noget som følger
af sig selv; at alle MskerMennesker ere lige for Gud, altsaa
væsentligen lige. Men da gyser Χstd.Christendommen for denne Afskyelighed, der
vil afskaffe Gud og gjøre Frygt for MskenesMenneskenes Mængde,
for Majoriteten, for Folket, for Publikum.










Enhver Bevægelse,
der virkelig skal være et Fremskridt, maa udgaae fra Een –
at det kan være tydeligt, at Gud er med i Spillet, saa det
Hele egl.egentlig udgaaer fra ham. Enhver Bevægelse og Forandring
der skeer ved Hjælp af 100,000, eller 10,000, eller 1000 støiende
og knurrende og brummende og jodlende Mennesker (Alt ligesom Mavens
Knurren og Vinde) er eo ipso Usandhed, et Falsum, et Tilbageskridt.
Her er nemlig Gud kun meget forvirret med, maaskee slet ikke,
maaskee snareres Djævelen. Men det sandselige MskMenneske seer
altid feil og seer paa det Udvortes, at den og den Forandring
er skeet i det Udvortes. Gud hjælpe os. Det Eneste, der skal
sees paa, er Guds-Forholdet, og det har man maaskee fjernet sig
endnu mere fra. En maadelig Regent er en  meget
bedre Forfatning end dette Abstractum, 100,000 brummende U-Msker.Mennesker










Og naar saa
et saadant Abstractum har faaet deres Creaturer til Regjeringen,
saa lystre de, som det hedder. Ja, og hvorfor? fordi det smigrer
deres Vilkaarlighed, at Regjeringen, som de adlyde, er deres egen
Opfindelse. Det er som naar en Hedning – tilbeder – den Gud, han
selv har lavet – det er omtrent at tilbede sig selv.










Som den øvede
Skyttes Piil, naar den farerfrem fra Buestrængen, ikke under sig
Hvile før den er ved Maalet: saaledes er MsketMennesket skabt af
Gud med Sigte paa Gud, og kan ikke finde Hvile før i Gud.






















Journalen NB4. Løst ark mærket »139«, indlagt mellem s. [138] og 139 (NB4:117)

løst indlagt ark, mærket »139«Af »Hedningenes Bekymringer.«









Udgang.








Saa blot et Ord endnu til Slutning. Du Stridende, hvo Du end er, Du
som maaskee bærer timelige og jordiske Bekymringers tunge Kors, forsøgt i
denne Kamp; eller Du som ængstes derfor, og gruer, men dog begjerer Trøst;
eller Du, som sørgeligt foer vild, men dog begjerer Veiledning: Du vil maaskee
stundom, især i Begyndelsen af den enkelte Tale finde Fremstillingen ikke at
være alvorlig nok. Døm imidlertid ikke for tidlig, læs kun, og læs
ubekymret, o tro mig, det ethvert Menneske først og fremmest behøver er at
formildes, at formildes til og ved det Smiil, som er i Taarer. Ikke Alt hvad der
kaldes Alvor er Alvor; der er Meget, som kun er mørk Forstemthed, et verdsligt
besværet Hjertes Fortredelighed, et Sinds Forbittrelse, der ikke sukker til Gud
men mod Gud og anklager sin Skjebne, en daarlig og taabelig Travlhed, der har
travlt med alt Andet end det ene Fornødne, der gjennem et langt Liv faaer Tid
til alt Andet men ikke eet eneste Øieblik til det eneste Fornødne. Men
 at hjælpe et Menneske til det Smiil, der formilder, medens Taaren lindrer, det vil
blandt Andet ogsaa det gudelige, det opbyggelige Foredrag, og det skal det. Det
skal kunne tale strengt, det skal kunne holde Opgavens Fordring i Hævd, og
Pligten i Ære, men det skal ogsaa kunne aflokke Smilet. Vi tale ikke her om den
skingre Latters Kaadhed, som er den Vise en Væmmelse, og er fræk
Formastelighed at byde en Lidende, nei vi tale om det Smiil, der formaaer, hvad
Taaren i sig selv vanskeligt formaaer, at gjøre det at græde velgjørende,
dette Smiil, somder man oftest lader uden Tak, fordi man mener, det var Taaren, der
hjalp – ak ligesom naar man hjælpes af et Barn, og føler sig hjulpen,
men ikke ret tænker paa, at Barnet var Hjælperen. Thi et Barn er jo for
uerfarent til at kunne hjælpe; og et Smiil er for lidt Alvor til at kunne
hjælpe. See, det er dette Smiil, som det opbyggelige Foredrag vel ikke beiler
til, thi det opbyggelige Foredrag beiler ikke til noget Smiil og trænger til
Ingen, men det er dette Smiil, som den Kæmpende trænger til. Ogtil, og det
opbyggelige Foredrag beder til Gud (sandeligen det veed og, hvad det beder om), at
det maatte have Held til at afvinde ham Smilet,  ved at tale med ham
saaledes, at det først og fremmest bevæger ham til et Øieblik at glemme
alle andre Baand for at trække paa Smilebaandet. Tro mig, just dette hører
med til Alvor; tro mig, det er et sikkert Kjende paa at et Menneske gjør
Fremgang i det Evige og modnes for Evigheden, hvis han, jo mere han lider (den
uskyldige Lidelse, hvori han forsøges, eller hvad han selv forskyldte som
Straf) bliver desto mere formildet, desto mere istand til med dette Smiil at
bære hvad han skal bære, med dette Smiil i Taarer. Tro heller ikke, at det er Svaghed at græde saaledes.
Tænk Dig, for at tage et Exempel paa nogetd Enkelt, tænk Dig
en viis Olding, der dog var bleven kraftfuldere og mere haardfør med Aarene og
med Aarenes Besindighed. Han havde gjennemgaaet meget i Livet, var forsøgt i
allehaande jordiske Gjenvordigheder; nu var hans Livs Vilkaar betrygget, sorgfrit,
og som vi Mennesker kalde det lykkeligt. I Gjenvordighedernes Tid havde Ingen seet
ham græde, heller aldrig havde Nogen seet ham græde ved Andres jordiske
Nød, thi man græder ikke, pleiede han at sige, over Sligt, man hjælper
saavidt man kan. Men da traf det sig en Dag,  som han sad og talte med
en Ungdoms-Ven om dette LivLivs og dets Gjenvordigheder, just om Næringssorg, det traf
sig, at et lille Barn, der var tilstede, blandede i al Uskyldighed et Ord deri i
Form af et Spørgsmaal: og see Oldingen smilede, og i samme Øieblik kom han
til at græde. Hvoraf kom nu vel,vel dette
B eller hvoraf kommer dette Besynderlige, at et Ordet Barns 
af et Barn, just naar det falder uskyldigt ind midt i Alvoren, kan frembringe
denne Virkning? Det kommer deraf, at Barnet aldeles ikke har Forstand paa eller
Anelse om det Forbittrende, som Jordlivets Bekymringer kunne have
– uden at derfor Barnet behøver at tale uforstandigt; Barnet taler
endogsaa forstandigtganske, men udelader, af gode Grunde, ganske og aldeles det
Forbittrende. Man siger derfor ved en saadan Leilighed: ja, det
Du der siger, det er ganske sandt mit Barn«, og dermed affærdiger man
Barnet, man ønsker ikke videre at indlade sig med det. Ak, Barnet har i Grunden
bragt En i Forlegenhed, og derfor søger man at undslippe Samtalen med den
skalkagtige Vise, der rigtignok ikke selv veed hvor ironisk han er eller hvorledes
han er det. I Anledning af hvad Barnet siger, kommer man uvilkaarligt til, samlet
i eet eneste Indtryk at tænke paa alt det gjennem mange Aar erfarede
Forbittrende, som man selv veed den Sag betræffende, o, og som
Barnet endnu ingen Anelse har om – ak, og dog, dog er det i Grunden ganske sandt det som Barnet
siger. Dette er Modsigelsen, ad hvilken man smiler; men Barnet rører. Man
kommer et Øieblik ved Hjælp af Barnets Oprindelighed til at tænke ganske
uhildet, ja næsten som var man i Evigheden saa uhildet og saa formildet over
Jordlivets Tryk: derfor smiler man. Er det ikke ogsaa besynderligt, at Den, som
taler om, hvad han slet ikke forstaaer, skal gaae hen og sige det Rette, og saa
igjen selv end ikke forstaae, at han har sagt det
Rette; og er det ikke rørende, at denne gaadefulde Viismand er et Barn, ak,
altsaa Noget man selv engang var! – O, og som et
Barn saaledes er just hine u-examinerede men dog af Gud beskikkede Læremestere Lilien og Fuglen!












d. 27 Martz 48.




Jeg har igjen et Øieblik bekymret optaget mit
Ansvar ved nu at lade de christelige Taler, især 3die Afdeling
udgaae. Hvad der er skrevet under ganske andre Forhold, at
lade det læse under disse, er ligefrem farefuldt for mig. Men
jeg kan det ikke anderledes. Det er Styrelsen, der har lagt det
saaledes til Rette for mig. Jeg har ikke styrtet mig i nogen Fare.
Mit Manuscript har været indleveret længe førend dette
Sidste skete, som vistnok har forandret MskeneMenneskene en Deel. At
det er sandt hvert Ord i mine Taler, Intetintet er vissere; jeg har
Intet at forandre. Altsaa af Frygt for personlig Fare skulde jeg
nu tage det tilbage? Nei, det tør jeg ikke. Hvad jeg er, er
jeg ene og alene veda at troe og lyde Gud. I det Øieblik jeg
griber mig selv i feigtat at have flygtet nogennoget Fare, hvori han
har villet føre mig: saa har jeg rigtignok undgaaet den 
 Fare – men tilv 
min egen Fordærvelse, vee mig – jeg synker sammen
i Intet. Med Gud kan jeg taale Alt – det haaber jeg til Gud; uden
Gud Intet.
Maaskee er der ogsaa megen Hypochondrie i denne
min Frygt; men dette gjør jo hverken fra ell til. Gud veed,
hvorledes jeg lider – men Gud vil ogsaa hjælpe mig, og min
Sag.
Og saaledes sidder jeg her. Derudenfor Alt i Bevægelse,
Nationaliteten gjennembølger Alle, Enhver taler om at offre
Liv og Blod, er maaskee ogsaa villig dertil, men understøttet
af en Opinions Almagt. Og saa sidder jeg paa et stille Værelse
(– udskreget– udskreget vil jeg vel snart blive for Ligegyldighed ved Nationens
Sag –)Sag – jeg kjender kun een Fare: Religieusitetens. Men derom bekymrer
Ingen sig – og Ingen aner hvad der foregaaer i mig. Saaledes er
mit Liv nu engang. Altid Misforstaaelse. Der, hvor jeg lider forstaaes
jeg ikke – og jeg hades.




a

Og mod Sædvane paa en Hverdag slog jeg op læste min Prædiken
i Mynster, den jeg ellers skulde have læst paa Søndag, og
see det var: om Nicodemus. Hvor advarende, at jeg ikke flyer tilbage.











27.
Og nu da Tilværelsen ganske slaaer til i Forhold
til Alt, hvad jeg har forklaret; nu da Styrelsen har hjulpet mig
ved at jeg iforveien har indleveret Manuscriptet, saa her ikke
engang er Tale om at gjøre Skridtet, men om feigt at gjøre
Skridtet tilbage; nu da jeg saa ganske forstaaer mig selv i at
være et eenligt Msk.Menneske, uden Forhold til Nogen, med dybe
Smerter i mit Indre, kun med een Trøst Gud, somder er Kjerlighed,
kun med Attraae efter een Ven, at jeg ganske maatte være hans,
den Herre Jesus Χst.Christus, med Længsel efter en afdød Fader,
værre end ved Døden skilt fra det eneste levende MskMenneske,
jeg i afgjort Forstand har elsket: nu at træde tilbage – nei,
nei!
















Naar en Sandhed
seirer ved Hjælp af en 10,000 brummende MskerMennesker – antaget
ogsaa at Det, der seirer, saadan er saadan en Sandhed: der seirer,
ved Seierens Form og Maade, en langt større Usandhed.










Tilsidst bliver
hele Verdenshistorien Vrøvl. Man afskaffer aldeles Handling;
forsaavidt der skeer Noget er Alt Begivenhed. Den Magt, der er
den Stærkere handler ikke, veed ikke bestemt hvad den vil,
siger det ikke bestemt – end mindre at der er nogen enkelt Mand
i Spidsen, en Heros. Nei som et Abstractum tvinger man
inen abstracto
den Svagere til at gjøre Noget, lidende – og dette bliver Begivenheden.
Man stormer mod Slottet i Paris, en ubestemt Folke-Mængde,
som ikke veed hvad den selv vil, uden bestemt Tanke. Saa flygter
Kongen – og saa er det Republik. Vrøvl. Herhjemme rykker en
15,000 MskMenneske syngende mod Slottet. Man har ikke forlangt et
Ministerium: Hvidt, nei, man har benyttet ganske ubestemte Udtryk
om at omgive Thronen med folkeligsindede Mænd; end mindre har
man forlangt ansvarlige Ministre. Saa bliver
Frederik VIIaltereret,altereret. gjør Hvidt o: s: vog saa videre til Ministre, til ansvarlige
– og Folket jubler, det er Folkets Seier. Mig synes det er mere
til at græde over, over al den umenneskelige Feighed, hvor
der ikke findes Spor af personligt Mod.




a

Hvidto: s: v:og saa videre burde aldrig have været andet og aldrig selv
fordret at blive Andet end Folke-TribunerAl med Adgang til Statsraadet
den ene Sag (Nationaliteten) betræffende.











Den franske
Republik er en Præsent af Skjebnen. Den er grundet paa en Usandhed,
og maa saa begynde med den Usandhed, at man skal bilde hinanden
ind, at det var det man vilde, det man havde til Hensigt – uagtet
man notorisk Intet vilde, ingen Hensigt havde.
Dette kan Tscherning ypperligt forstaae i en Samtale
med mig, Aftenen iforveien – næste  Dag er han selv Minister
paa samme Maade, just som jeg sagde det om den franske Revolution,Revolution:
at den var liig en Forlovelse paa et Bal i et overstadigt Øieblik,
hvor man ikke vidsteveed hvad man gjorde.










Ulykken i dette
Øieblik er at det ny Ministerium behøver Krig for at holde
sig, behøver al mulig Agitation af National-Følelsen. Om
vi end let nok kunde faae  Fred –Fred, hvis Ministeriet ikke er ganske
dumt, maa det see, det behøver Krig.










Den Tanke kan
da aldrig nogensinde i noget Øieblik »Øieblikket« faae i
sit Hoved, at En kunde blive ihjelslagen, fordi han var Kjerlig.
Øieblikket forstaaer, og ganske rigtigt paa sin Viis, at den
Kjerlige  maa være elsket.elsket, Men Øieblikket forstaaer ikke
sig selv, forstaaer ikke at Det, det kalder Kjerlighed, er Selvkjerlighed
(»Øieblikkets« Kjerlighed er Selvkjerlighed) og at det just
er »Øieblikket« der altid har slaaet den Kjerlige ihjel.










Hvad jeg har
skrevet om »Mængden,« det forstod i sin Tid de Liberale,
Oppositionen, Fædrelandet – nu forstaae de det formdl.formodentlig ikke mere. Dette
vil sige, de have aldrig haft nogen væsentlig ethisk Betragtning.
De ville have Mængden paa deres Side – ellers ere de vrede
paa den. Men at »Mængden« selv er det Onde, forstaaes ikke.














d. 29.



Forunderligt. Da jeg idag mod Sædvane en Eftermiddag
læser den efter Tour mig foreliggende Prædiken i Luthers
Postil – hvad skeer? Det er igjen Evangeliet om Nicodemus.










Og naar saa
det er forbi det Hele med Holsteen, naar det ikke blev til Noget
– naar vi saa skal til at fordøie det Faktum, som een Aftens
Bevægelser skaffede Staten paa Halsen – naar saa Blodet overalt
er i Bevægelse for Patriotisme, og Masserne giærende: hvad· saa?










I dette Øieblik
maa der naturligviis ingen Opposition være, ingen Modstand
mod Regjeringen – og hvorfor? Fordi Oppositionen er kommen til
Regjerringen! Leve den mskligemenneskelige Dumhed! Det kan man kalde Frihed.










Noget Veemodigt
ligger der for mig deri, at jeg virkelig troer de gl.gamle Embedsmænd,
just fordi det dog er sædelig opdragne MskerMennesker, der har en
Forestilling om at lyde, bedre kunne finde sig i at lyde endog
et saa phantastisk Ministerium, som vistnok er uden Exempel i
Europa, end de Unge i at lyde de Gamle.
Det er som i en Familie, hvor Forældrene ikke
have kunnet faae Børnene til at lyde – saa siger Forældrene:
nu vel, saa tag Ii 
Commandoen og lad os lyde, det gaaer bedre.
Og ved Forældrenes Respekt for hvad det er at lyde, gaaer det
virkelig et Øieblik bedre. O, men denne Usandhed! Og den maa
dog tilsidst føde Ulykker af sig.
Det er for mig rørende, men det er  saa, jeg troer virkelig at hiin gl.gamle stolte Hersker, der i
Sandhed er født til at regjere og har lært det ved at lyde og tugte
sig selv – jeg troer at Biskop Mynster bedre kan gjøre det
Kunststykke at lyde Monrad – end den unge Monrad nogensinde har
kunnet gjøre sin Skyldighed, at lyde den gl.gamle Biskop.










Nei, Opdragelse,
Opdragelse er det Verden behøver. Det er det, jeg altid har
talt om; det var det, jeg sagde Christian VIII – og det er Det,
som man af Alt anseer for det Overflødigste.










Maaskee læser
ikke en Sjel mine christelige Taler – maaskee bliver der Allarm
i Leiren – og jeg detfald
mishandlede  Offer. Maaskee. O, det er svært
at bære en saadan Mulighed.
Hvad er dog det i en fortumlet Tilstand at lade
sig slaae ihjel paa Kamppladsen, Arm i Arm med 1000 andre, baaret
af Opinionen, til syvende og sidst maaskee uden en eneste Tanke –Tanke m
høist en uklar Følelse – hvad er det mod denne langsomme
med Bevidsthed forberedte Fremadskriden, bestandigt med Mulighed
af at kunne forhindre det.










Og under hele
denne Bevægelse høres der ikke et Ord om Religieusitet –
ikke eet eneste. Hvo i al Verden vilde falde paa at Danmark er
et christeligt Land. Mon virkelig Nogen af dem der nu gaae i Krig
tænke paa at opgjøre deres Regnskab med 
Gud. O, det er saa langtfra, at neppe nogen Præst engang turde minde derom.










Naar de ikke
troeMoses og Propheterne, troetro· de heller ikke, om Nogen opstod
fra de Døde«. Ganske vist. Thi at troe, er ikke at blive phantastisk
forskrækket o: s: v:og saa videre, som man bliver det for en Afdød, der
kommer igjen. En Saadansaadan har maaskee mere Forfærdelse end Moses
og Propheterne, men har ikke Alvor – ikke dette Alvorlige: Du
skal troe; slig Skræk er ikke Frygt og Bæven, ei heller
slig Underkastelse Troens.
















I gl.gamle Dage
var det saaledes. Der stod en Enkelt som havde forstaaet noget
Sandt. Just fordi han stod saa eensom bærende dette uhyre Ansvar
og maaskee ogsaa i Lidelse stærkere og stærkere: just derfor
opdagede han saa det Sande inderligere og inderligere,inderligere. thi dette
er just Spændingen, hvori det opdages.
Nu derimod sætter man strax Mængden til,
man skyder den Gjenvei, istedenforat at seire lidende, vil man strax
seire. Men at seire ved Hjælp af Mængden, er just Usandhed,
er at forraade Sandheden.
















Det kunde være
interessant, engang i Exempler atad udvikle hvad der æsthetisk
og kunstnerisk forstaaes ved evige Billeder, hvilket Stemningens
Grund-Forhold der maa være mell.mellem Billedets enkelte Dele for
at høre sammen til et evig Billede.
En Baad i Kallebro-Strand, en Baad med een Mand i, 
som staaer bagerst i Enden, stagende Aal, hvorved han tvinger
Baaden til at løfte den anden Ende i Veiret – et fiint nüanceret
Graa-Veir: det er et evig Billede. En almdl.almindelig Seilbaad i Kallebrostrand
er intet evigt Billede og hvorfor ikke, fordi en Seilbaad intet
væsentlig Forhold har til Kallebrostrands Eiendommelighed.
Esrom-Søe fordrer en Seilbaad,  men med Damer i.










DetDett Abstrakte
kan frembringe en uhyre Virkning. Naar jeg saaledes i en Tale
siger: der hennea, der ved Leddet,
hvor Bondemanden staaersvinger – lutter abstracta: der – Veien – svinger
af – Leddet – Bondemanden.
Leddet kan være 100,000 Led; Bondemanden kan
være Millioner.
Dette er Phantasiens evig Eet. Ligesom dette Phantasiens
evige ene Gang: saa gaaer da MsketMennesket ud i Livets Morgen.









a
der hvor Veien svinger af















Disputeret e concessis
.




Antaget (posito), at Det »Fædrelandet«
nu har bragt op er saa Fortræffeligt: for fjorten Dage siden var det
jo forhaanet og man trak paa Skuldrene af det. Er det saa ikke
saligt at lide Forhaanelse for en god Sag!










Det er et ypperligt
Ordsprog, som staaer i 100110001 Nat: Den, som ikke vil
lade sig regjere af sine Egne, han skal tyranniseres af en Fremmed.
Det staaer i Slutningen af 3die Bind, i een af
de Lignelser (tagne fra Dyrene, som ender dette Bind. 










Det vildfarende
Faar – er Billedet paa den Elendighed: at fare vild; Den tabte
Penning Billedet paa den Elendighed at blive borte i Verden. I
det ene er der mere Skyld, i det andet mere Lidelse. Et ringeE
MskMenneskeMskMenneske, taber saa let Forestillingen om
sig selv, som var han slet Intet, han der er overseet af alle. Men ΧstusChristus
søger den tabte Penning; den tabte Penning er Ham vigtigere end de 99.
















Det vilde være
en rigtig humoristisk Replik i Situation, hvis En mødte en
Anden og sagde: »god Dag, naa, det er da længe siden jeg har
seet Dem« – og den Anden svarede »ja, Gud skee Lov og Tak.«










Jeg har (i
Kjerlighedens Gjerninger) bemærket: Tænkernes Tid er forbi.
Snart maa man sige: Tankernes Tid er forbi.













Text til en
Fredags-Tale






Joh: Aab: 

3, 20.

3, 22.




















Jeg forstaaer
mindre og mindre Mskene.Menneskene Det der forkyndes i Kirkerne er egl.egentlig
ikke ΧstdChristendom; Paa den ene Side synes det at interessere Regjeringerne
og Præsterne at Landet ansees for at være ΧstenChristen, paa
den anden Side haveaf MskeneMenneskene selv en dunkel Forestilling om
at det dog maa være et Gode at være en Christen, hvorfor de endda nok vil have Navn deraf, og ønske, at man beviser
dem at være det. Men egl.egentlig Χstd.Christendom er der Intet af.
Det Præsten prædiker er ikke langt fra at blive Blasphemie.
Man finder i allehaande Livets Trivialiteter Analogier til det
Høieste. En Mand har et Tab, vupti kalder Præsten det Isaak
som Abraham offrer. Hvilket Vrøvl. Er det at offre er det
at tabe? At offre er frivilligt at bibringe sig et Tab. En Mand
er sygelig vupti er det Pælen i Kjødet. Pro dii immortales.
Der leves aldeles som i Hedenskabet,  hvor man dog ogsaa eftertragtede
en vis udvortes Retfærdighed og saa sørgede over jordisk
Nød og fattede Trøst derfor. Men i ΧsthedenChristenheden tales der
strax om Gethsemane.
Derfor kan man let blive slaaet ihjel for at forkynde
Χstd.Christendom Thi MskeneMenneskene vil være ΧstneChristne, men de ville
Intet høre om hvad Χstd.Christendom i Sandhed er. De kæmpe for
Navnet af ΧstneChristne, og hade derfor Denden, der vil gjøre dem det
anstrenget at være det.





















Mit Forhold





DanmarrkDanmark er et meget lille og smaaligt Land, hvor
alle kjende hinanden, hvor MskMenneske-Frygten er den høieste
Gud, det at blive ridiculridicule (det være nu med Rette ell.eller ikke)
det meest Frygtede. Disse Proportioner er Landets Undergang: Danmark
gaaer op i Kiøbh., Kiøbh. bliver en Kjøbstad.
I denne H:Henseende var i min Tid Alt saa demoraliseret
som muligt, og efter en Maalestok som er uhørt: det eneste
Læste og det af alle Læste i Landet var misundelig, smaalig
Bagvaskelse, Snakken om hinanden, et Usselhedens Tyrannie, hvis
Aand var jødisk trællesindet sigselvforagtende Nedrighed.
Her har jeg vovet at handle. Jeg blev væsentligen
offret.a Pøbelen forhaanede, de Fornemme, hvem jeg ellers var for
stor, lode mig i Stikken;Stikken. Ingen, ikke een Eneste, bogstaveligen ikke
een Eneste var der, som havde Øie for Danmarksden 
Eiendommelighed,
hvor Ondet var (i dette ell.ellers lykkeligt begavede og i udv.udvortes
Forstand begunstigede Folk, der netop derfor ingen større Fare
kjendte end at blive latterlig), hvor rigtigt jeg havde opfattet
Forholdet, hvor uegennyttigt jeg handlede.
Give Gud, at mit personlige Liv var saa reent,
som mit Forfatterliv er dybsindigt og uegennyttigt.









a
den eneste Maade paa hvilken der var Noget at udrette.











I 4de 
Bind
af 1001 Nat findes flere ypperlige Smaahistorier. fEfor Exempel 759 Nat,
760. 763.-765. Om de fattige Folk, der bad til Gud at faae
lidt Hjælp, og saa lod han en Rubin falde ned. De glædede
dem meget. Men om Natten drømte Konen, at hun var i Paradiis
og saae der utallige Prædikestole og Throner. Da hun spurgte
for hvem de vare? svaredes, at det var for Propheterne, for de
Oprigtige og Fromme. Hun spurgte, om der ingen var for hendes
Mand. Den vistes hende – men hun bemærkede en Spalte paa den
ene Side, og man forklarede hende, at denne Spalte betydedebetydd den
Rubin, der var faldet ned til dem. Saa blev hun saa bedrøvet,
bad hendes Mand at bede Gud at tage Rubinen igjen »det er bedre
at taale Armod disse faae Dage end at skulle sidde blandt de Herlige
paa en Throne, som har en Feil.










a

Alle disse
Fortællinger ere ypperlige og bør bringes i Erindring.











Man pleier
jo dog ellers at antage AnalogienAnalogietmell.mellemGenerationens Liv og
Individets, at Generationen har Aldere ligesom Individet. Hvorfor
da ikke antage, at det ender med, at Generationen gaaer i Barndommen.










Psalm: 116, 10:
jeg troer, derfor taler jeg, men
jeg er saare ydmyget.










BrorsonNoNumeronummer
70v.versusvers 5



At Himlen er mit Øiemeed,
Og Veien er Bestandighed.
















PharisæerenPharisæren
og Tolderen.



Den Ene slog Øiet op
Den Anden slog Øiet ned



hvorledes den sande Beden slaaer Øiet op og hvorledes den slaaer det ned.










Efterhaanden
som i Verdens-Udviklingens stigende Reflexion ogsaa Individualiteterne
blive mere og mere subjektiv reflekterede, hver Subjektivitet
for sig: desto mere uproportioneretuproportionerede
viser det sig saa, at En er Konge.Konge,
Kongen er egl.egentlig et Appellativum, tilhører væsentligen
Naturstaterne, hvor Individet ikke er reflekteret i sig selv,
hvor det derfor, som i Rusland, ikke falder Kongen  ind, at
hans Personlighed skal influere paa Stats-Styrelsen, at en ny Personlighed
igjen skal omforandre hele Organismen.










Der kunde skrives
7 Taler over de Ord:



Kommer hid til mig alle I som arbeide og ere besværede,
jeg vil give Eder Hvile.









Kommer hid; thi Han antager, at de som arbeide
og ere besværede tungt nok føle Byrden og Arbeidet, og nu
staae derder den raadvilde og sukkendebet, En staaer og seer allevegne om,
om han dog ikke kunde finde en Udvei, en Anden 
sidder ved sit Tab og øiner ingen Trøst o: s: v:og saa videre men alle søgende: derfor
siger han kommer hid. Den, som ophørte at søgesørge indbyder
han ikke.









Kommer hid. Thi han antager at de der arbeideS·
og ere besværede de ere saaledes trættede og anstrengede,
at det som i en Bedøvelse, næsten er gaaet dem af Glemme,
at der er Trøst, om de dog saa gjerne vilde hjælpes – det
er en Art Aandens Besvimen: derfor maa han kalde paa dem og bringe
dem i Erindring, at der er Trøst.




a




cfr
confer
jævnfør

Journalen NB5

p.
pagina
side

26

o: fl.
og følgende






b







Kommer hid! Thi ethvert Selskab har
et Symbolumell.eller Noget, hvorpaa man kan see, at han hører til det. Naar
en Pige er pyntet og skal til Bal, kan man see paa Paaklædningen,
at hun skal til Bal. Saaledes er det at arbeide og være besværet
Skjelnetegnet.












c

Kommer hid! Selv om I ikke bære
Skjelnetegnet i det udvortes – naar I blot bære det skjult. Kom kun med
salvet Hoved og med toet Ansigt, naar Du blot inderligt arbeider og er
besværet, Du er en Indbuden.


















NB
Nota Bene


NB.
Nota Bene







Onsdagen. 19 April.



Mit hele Væsen er forandret. Min SkjulthedSkjultheds
og Indesluttethed er brudt – jeg maa tale.
Store Gud giv Naade!
Det er dog et sandt Ord om mig, hvad min Fader
sagde »der bliver aldrig Noget af Dig, saa længe Du har Penge.«
Han har talt prophetisk, han troede jeg vilde sviresvære og sværme.
Men det just ikke. Nei men med min Skarpsindighed og med mit Tungsind
og saa med Penge: o, hvilke Begunstigelser for at udvikle al Selvplagelsens
Qvaler i mit Hjerte. 
Saa forunderlig beleiligt, just som jeg
havde besluttet at tale, kom min Læge. Dog talede jeg ikkedet
til ham, det er mig for pludselig. Men min Beslutning staaer fast,
at tale.
Skjærtorsdag og Langfredag ere for mig blevne
sande Hellig-Dage.




a

Ak, hun kunde ikke bryde mit
Tungsinds Taushed. At jeg elskede hende – intet er vissere – og saaledes fik mit
Tungsind hvad der var nok at tære paa, o det fik en rædsom
Tilgift.a At jeg blev Forfatter skyldes væsentligen hende,
mit Tungsind og mine Penge. Nu skal jeg med Guds Hjælp blive
mig selv, jeg  troer nu paa, at Christus vil hjælpe mig til
at seire over mit Tungsind, og saa bliver jeg Præst.



Jeg har i dette Tungsind dog elsket Verden, thi
jeg har elsket mit Tungsind. Alt har hjulpet til at spænde
mig Forholdet høiere,høiere: hendes Lidelse, al min Anstrengelse,
endeligen at jeg har levet forhaanet har bidraget ved GudsH Hjælp
til endeligen nu, da jeg er bragt til at maatte sørge for mit
Udkomme, at bryde igjennem.


a
og endnu kunde hun ikke
være blevet min. Jeg var og er en angrende Individualitet, og fik kun
min Straf rædsomt forøget ved at være begyndt paa det
Forhold.











Løverdag.
Jeg har idag læst Luthers Prædiken efter
Tour, den var Evangeliet om de 10 Spedalske. O, Luther er dog
Mesteren for osal Alle.




















Nye Taler om
Lilierne og Fuglen.




Men siger Du maaskee: o, gid jeg var en Fugl,
der lettere end alt jordisk Tyngende hæver sig i Luften, 
saalet
let, at den endog kan gjøre sig let nok til at bygge Rede paa
Havet. Gid jeg var som en Blomst i Engen o: s: v:og saa videre Det vil sige,
det som Digteren anpriser som den høieste Lykke, til hvilket
Mskets Ønske stræber tilbage, hvor ubilligt at gjøre
det til Læremesteren for Den, som skal fremad.
Digterisk er nemlig Umidd.Umiddelbarheden det man ønsker
sig tilbage til (man ønsker Barndommen tilbage o: s: v:og saa videre), men
christelig er Umidd.Umiddelbarheden tabt og den skal ikke ønskes
tilbage men naaes igjen.
I disse Taler vil altsaa blive at udvikle Conflikten
mell.mellem Poesie og Χstd.Christendommen Hvorledes ΧstdChristendommen i en vis
Forstand i Sammenligning 
med Poesien (der er ønskende, bedaarende,
bedøvende, forvandlende Livets Virkelighed til en østerlandsk
Drøm, som naar en ung Pige kunde ønske at ligge hele Dagen
paa en Sopha og lade sig fortrylle) er Prosa – og dog netop Evighedens
Poesie.
Selvfølgeligt vil Lilien og Fuglena denne Gang faae end mere poetisk Colorit og
Farvepragt, just for at vise, at det Poetiskeskal skal bort. Thi naar
Poesien i Sandhed skal falde (ikke for en tvær og treven Præsts
Snak) saa skal den have Høitidsklæderne paa.



a
ɔ:det vil sige Natur-Skildringen.



b

Her kunde ogsaa tages et Hensyn til den
Bemærkning af Zeuthen i et Brev for en Uges Tid sidenUges-Tiden (som jeg i en skjødesløs 
Hentydning i Svaret ligesom slog paa at ville tage H: t:Hensyn til):
»at der ogsaa gives en Bekymring for den Dag Igaar betræffende
hvad man har spiist – og ikke betalt.« Vanskeligheden er nemlig
at faae den Dag Idag forudsætningsløs.
d. 17 Mai 48.



















NB
Nota Bene


NB.
Nota Bene








2den Paaskedag.



Nei, nei min Indesluttethed lader sig dog ikke
hæve idetmindste ikke nu. Den Tanke at ville hæve dendet kommer
til at beskæftige mig saa meget og saaledes i ethvert Øieblik,
at den blot sætter sig mere og mere fast.
Det trøster mig dog, at jeg har talt til min
Læge. Jeg har ofte gaaet og været bange for mig selv, at
jeg maaskee skulde være for stolt til at tale til Nogen. Men
som jeg har gjort det tidligereen, saa har jeg gjort det nu igjen.
Og hvad veed egl.egentlig Lægen at sige? Intet. Men for mig er
det af Vigtighed, at jeg har respekteret den mskligemenneskelige InstantsExist.
Min Aands-Arbeiden tilfredsstiller mig saa aldeles,
og gjør at jeg med Glæde finder mig i Alt, naar jeg blot
maa tilhøre den. Saaledes kan jeg ogsaa forstaaeforstaaer mit Liv: at
jeg forkynder andre Trøst og Glæde, selv bunden i en Smerte,
som jeg ingen Lindring seer for – uden just den, at jeg saaledes
kan arbeide med min Aand. O, i  denne H.Henseende er der
fra min Side sandeligen Intet at indvende mod mit Livs-Vilkaar, tværtimod
jeg takker Gud hver Dag, at han har forundt mig meget mere end
jeg nogensinde havde ventet, jeg beder ham hver Dag at tillade
mig at turde takke ham – det veed han.
Men Sagen var denne. Min Fremtid bliver vanskeligere
og vanskeligere m: H: t:med Hensyn til Udkommet. Havde jeg nu ikke denne
Indesluttethed at trækkes med, saa kunde jeg blive Embedsmand.
Nu vanskeligt. Saa har jeg ogsaa længe gaaet og grundet paa
om det dog ikke skulde være muligt at trænge igjennem, og
ved det jeg hidtil væsentligen har opereret eviterende, glemmende,
har jeg oftere tænkt, at detjeg var min Pligt, især forsaavidt
denne Indesluttethed kan blive mig Anledning til Synd, at gjøre
et Forsøg paa offensivt at gaae tilværks. 
Havde jeg ikke gjort det, vilde jeg altid have
det at bebreide mig. Nu har jeg gjort det og forstaaer mig selv
igjen, bedre end før, hvortil dette just har været
mig behjælpelig.igjen.
Jeg haaber nu til Gud, at han paa een ell.eller anden
Maade vil komme min Virksomhed som Forf.Forfatter til Hjælp, ell.eller
paa anden Maade hjælpe paa mit Udkomme, og saa lade mig vedblive
at være Forf.Forfatter
Vel troer jeg paa Syndernes Forladelse, men jeg
forstaaer det saaledes, somat hidtil, at jeg maa bære min Straf
Livet igjennem at blive i denne Indesluttetheds smertelige Fængsel,
fjernt fra Samfund med andre MskerMennesker i dybere Forstand – dog
formildet ved Tanken om, at Gud har tilgivet mig. Saa høit
kan jeg idetmindste endnu ikke komme i Troen,a at jeg kan troe denne smertelige Erindring
bort. Men troende værger jeg mig mod Fortvivlelsen, bærer
Indesluttethedens Smerte og Straf – og er saa ubeskrivelig lykkelig
ell.eller salig i dendens Aandens Virksomhed, som Gud saa rigeligt og
naadigt har forundt mig. 
Skal min IndesluttethedIndeslutteh brydes igjennem, skeer
det maaskee snarere ved at Gud paa een ell.eller anden Maade hjælper
mig ind i en Livs-Stilling, og nu hjælper mig til at faae hele
mit Sind derhen. Men paa denne formelle Maade at ville hæve
en Indesluttethed ved iat eetvæk at
tænke paa at hæve den fører lige til det Modsatte.



a
saadan Troens Frimodighed
kan jeg endnu ikke vinde











Det var et
Mirakel, da Christus sagde til den Værkbrudne: Dine Synder
ere Dig forladte ell.eller stat op at gaae. Men naar dette Mirakel
nu ikke skeer mig – hvilken Troens mirakuløse Frimodighed for
at troe, at Synden ganske er glemt, saa Mindet om den intet Ængstende
har, Dette i Sandhed at  troe sig til at blive et nyt Msk.Menneske,
saa man neppe kan gjenkjende sig selv igjen.










Læren om Syndernes Forladelse maa jeg dog bestandigt komme
nærmere og nærmere.




a






NB
Nota Bene
















Men jeg trænger
til legemlig Recreation og Hvile. Correctur-Læsningen af den
sidste Bog i en saadan Tid, Anfægtelsen m: H. t:med Hensyn til Udgivelsen,
det pecuniaire Spørgsmaal i Tidens Vanskelighed, 7 Aars fortsatte
Arbeiden, at jeg skal flytte, at man nu endog tager min
AndersAder fra mig, og jeg staaer ganskeene –
dog bestandigt (Gud være lovet! det Eneste, der hjælper mig!) arbeidende og
producerende (thi selv i disse Dage har jeg skrevet paa den ny Bog  om Sygdommen
til Døden): alt Dette har anstrenget mig lidt. Nu havde jeg
tillige regnet paa iaar at skulle reise endog meget – og saa er
der intetintet – Sted at reise hen.
Deraf en bekymret Anfægtelse – som dog med
Guds Hjælp skal hjælpe mig til og har hjulpet mig til bedreat
at forstaae mig selv. Priset være Gud; det er dog mit Livs
lykkelige Side, denne hidtil Gud være lovet uopslidelige og
altid sig foryngende Kilde til Glæde: at Gud er Kjerlighed.
Mere og mere forstaaer jeg, at ΧstdChristendommen egl.egentlig er os MskerMennesker for salig. Man betænketænke dog hvad det
vil sige, at turde troe, at Gud ogsaa for min Skyld er kommen
til Verden. Det lyder jo næsten som var det den meest gudsbespottelige
Formastelse,  at et Msk.Menneske turde formaste sig til at troe noget
Saadant. Dersom det ikke var Gud selv, der havde sagt det – dersom
et Msk.Menneske havde hittet paa det, for at vise, hvilken Betydning
et Msk.Menneske har for Gud: ja, det vilde af alle Gudsbespottelser
være den rædsomste. Men derfor er det hell.heller ikke opfundet,
for at vise, hvilken Betydning et Msk.Menneske har for Gud – men for
at vise, hvilken uendelig Kjerlighed Guds Kjerlighed er. Thi vel
er det uendeligt, at han bryder sig om en Spurv, men for Synderesen
Skyld (og en Synder er jo endnu mindre end en Spurv) at lade sig
føde og døe: o, uendelige Kjerlighed.

















NB.
Nota Bene


NB.
Nota Bene







d. 11 Mai 48.



De fleste Mennesker ville (hvis een eller anden
Lidelse, eet eller andet Kors, en af disse sørgelige Indskrænkninger
for Sjelen var dem fra deres tidligste Tid anviist at bære)
begynde med at haabe og som det hedder at troe, at det nok vil blivevilde bedre, at Gud nok vil gjøre det godt o: s: v:og saa videre, og saa
langt om længe, naar der dog ingen Forandring indtraadte, vilde
de lidt efter lidt lære at tye til det Eviges Hjælp ɔ:det vil sige
resignere og styrkes ved at nøies med det Evige. – Den dybere
Natur, eller Den, hvem Gud har anlagt mere evigt, begynder lige
strax med at forstaae, at dette maa han nu bære, saa længe
han har at leve, en saadan overordentlig, paradox Hjælp tør
han ikke forlange af Gud. Men derfor er Gud lige fuldt Kjerlighed,
Intet ham vissere. Han resignerer altsaa, og da det Evige ligger
ham nær, finder han saaledes Hvile, bestandigt saligt forvisset
om at Gud er Kjerlighed. Men Lidelsen maa han finde sig i. Saa
langt om længe, naar han bliver mere og mere concret iconcret, Livets
Virkelighed, kommer mere og mere til sig selv quaselv, endeligt Væsen·,
naar Tiden og Tidens Succession udøver sin Magt over ham, naar
det trods al Anstrengelse dog bliver saa vanskeligt Aar efter
Aar at leve hen ene hjulpet af det EvigeTimelige, naar han i en mere ydmyg
Forstand bliver MskMenneske, ell.eller lærer hvad det er at være
Msk.Menneske (thithi i hans Resignation er han dog for ideal, ell.eller abstraktabstrakt),
hvorfor der ogsaa i al saadan Resignation er nogen Fortvivlelse):
saa er Troens Mulighed for ham, om han nu i Kraft af det Absurde
vil troe, at Gud vil hjælpe ham timeligt.1 (Her ligger alle
Paradoxerne. Saaledes er ogsaa Synds-Forladelse at hjælpes
timeligt, ellersell.eller er det Resignationen, der kan udholde at bære
Straffen, dog forvisset om, at GudGuds er Kjerlighed; men Troen paa
Syndsforladelse er at troe, at i Tiden er Synden af Gud glemt,
at det virkelig er sandt, at Gud glemmer.)
Dette vil sige, de fleste MskerMennesker komme  slet ikke til Troen. De leve en lang Tid hen i Umiddelbarhed, og
endelig drive de det saa til nogen Reflexion, og saa døe de. Undtagelserne
begynde, aldeles bagvendt, fra Barn af dialektisk ɔ:det vil sige uden
Umiddelbarhed, begynde med det Dialektiske, med Reflexionen, leve
saaledes hen Aar efter Aar (omtrent lige saaligesaa længe som de Andre
leve blot umiddelbart) og saa, i en modnere Alder, saa viser Troens
Mulighed sig for dem. Thi Troen er Umiddelbarheden efter Reflexionen.
Undtagelserne faae naturligviis en høist ulykkelig
Barndom og Ungdom; thi at være væsentlig Reflexion i den
Alder, der naturligt er umiddelbar, er det dybeste Tungsind. Men
det kommer igjen; thi de fleste MskerMennesker drive det saa ikke til
at være Aand, hele deres Umiddelbarheds mange lykkelige Aar
er i Retning af Aand Sinkerie, og derfor komme de aldrig til Aand.
Men Undtagelsernes ulykkelige Barndom og Ungdom forklarer sig
til Aand.



Forunderligtet dobbeltkors,
hvor dog Guds Kjerlighed  overvælder 
mig –mig. ak, jeg
veed tilsidst ingenikke Andet sandere Bøn, end hvad jeg atter og atter
beder, at Gud overhovedet vil tillade mig, at hanjeg
ikke vil blive vred paa mig, fordi jeg ieetvæki eetvæk takker ham, at han har gjort
og gjør, ja og gjør, saa ubeskriveligt meget Mere for mig
end jeg nogensinde havde ventet. Omgivet af Forhaanelse, plaget
Dag ud og Dag ind af Menneskenes selv mine Nærmestes Smaalighed
veed jeg intet Andet der hjemme, eller i mit Inderste, end at
takke og takke Gud; thi jeg forstaaer, at det er ubeskriveligt
hvad han har gjort for mig. Et Menneske – og hvad er dog et MskMenneske
for Gud, et Intet, mindre end Intet; og nu et stakkels Menneske,
der fra Barn af er faldet i det elendigste Tungsind, sig selv
en Angestens Gjenstand: og saa hjælper Gud saaledes, og forunder
mig, hvad han har forundt mig! Et Liv, som var mig selv til Byrde,
hvor meget jeg end stundom forstod alle deal det lykkelige Anlæg,
men som Alt forbittredes mig ved det sorte Punkt, som fordærvede
det Hele; et Liv, hvorom jeg selv forstod, at hvis andre MskerMennesker
kjendte dets Hemmelighed, da var jeg fra tidligste Tid anviist
at være en Gjenstand for Ynken og Medlidenhed, en Byrde for
mig selv: et saadant Liv tager Gud sig af. Han lader mig i stille
Eensomhed græde for ham, udgræde og atter
udgræde min Smerte, saligt trøstet ved at vide, at han bekymrer
sig om mig – og imidlertid giver han dette Smertens Liv en Betydning,
som næsten overvælder mig, giver mig Lykke og Krafttil og
Viisdom til alle mine Præstationer, til at gjøre hele min Existents
til et reent Udtryk for Ideer, ell.eller det gjør han den til.
Thi saaledes seer jeg nu saa tydeligt (atter til
ny Glæde over Gud, ny Leilighed til at takke), at mit Liv er
anlagt. Mit Liv er begyndt uden Umiddelbarhed, med et rædsomt
Tungsind, i den tidligste Barndom allerede forstyrret i dets dybeste
Grund, et Tungsind, der styrtede mig en Tid i Synd og Udsvævelse,
og dog mskeligmenneskelig talt næsten mere afsindig
end skyldig. Saa standsede min Faders Død mig væsentligen.
At hiin mit Væsens Grund-ElendighedVæsen Grunds-Elendighed kunde hæves, turde jeg
ikke troe:troe, saa greb jeg det Evige, saligt forvisset om, at Gud
dog er Kjerlighed, om jeg ogsaa hele mit Liv skulde lide saaledes;
ja, saligt forvisset derom. Saaledes saae jeg mit
Liv an. Da bliver jeg endnu engang, og sympathetisk, stødt
ned i mit Tungsinds Afgrund ved at maatte bryde min Forlovelse,
og hvorfor, just fordi jeg ikke turde troe, at Gud vilde hæve
mit Væsens Grund-Elendighed, tage mit næsten afsindige Tungsind
bort, hvad jeg nu ønskede med min Sjels hele Lidenskab for
hendes og saaledes igjen for min Skyld. Det var saa tungt som
muligt at maatte reproducere min egen Elendighed. Jeg resignerede
atter anden Gang. Blot betænkt paa at arbeide hende flot, gik
jeg et saadant Liv imøde, men, Gud være lovet, stadigt forvisset
og saligt forvisset om, at Gud er Kjerlighed, Intet har været
mig vissere.
Og nu, nu da jeg paa mange Maader er bragt til
det Yderste, nu (siden sidste Paaske-Fest, om end med Mellemrum)
nu er der vaagnet et Haab i min Sjel, at Gud dog kunne ville hæve
hiin mit Væsens Grund-Elendighed. Det er, nu er jeg ved Troen
i dybeste Forstand. Troen er Umiddelbarheden efter Reflexionen.
Som Digter og Tænker har jeg i Phantasie-Mediet fremstillet
Alt, selv levende i Resignationen. Nu kommer Livet mig nærmere,
ell.eller jeg kommer nærmere til mig selv, kommer til mig selv. – 
For Gud er Alt muligt, denne Tanke er nu i dybeste Forstand
mit Løsen, har vundet en Betydning for mig, som jeg aldrig
 havde tænkt mig. At jeg aldrig i noget Øieblik maatte formaste
mig, fordi jeg ingen Udveiselv seer, til at sige, at der derfor ingen
skulde være for Gud. Thi dette er Fortvivlelsen
og det Formastelige, at forvexle sin Smule Phantasie og Deslige
med den Mulighed Gud raader over.

1
Anm.Anmærkning Dette er den
inverse Gang, hvilken overhovedet er »Aand«. Aand er den anden
Gang. Humor er ikke Lune; men findes, dialektisk rigtigt, hos et MskMenneske, der
ulykkeligt blev bedragen for sin Barndom, og saa senere blev Aand og nu
opmærksom paa Barndommen.











d. 13 Mai 48.



Rapport angaaende Sygdommen til Døden.



Denne Bog har en Vanskelighed; den er for dialektiskrhetorisk
og streng til ret at kunne bruge det Rhetoriske, det Opvækkende,
det Gribende. Titlen selv synes at tyde paa at det skulde være
Taler, Titlen er lyrisk.
Maaskee bliver den slet ikke at bruge  men i ethvert
Tilfælde har den beriget med et ypperligt Schema, som altid
kan bruges men mere skjult i Taler.
Sagen er førend jeg egl.egentlig kan begynde at
bruge det Rhetoriske, maa jeg altid have det Dialektiske aldeles
gelaufigt, mange Gange gjennemgaaet det. Det var ikke Tilfælde
her.




a

Skulde den læggeslægger rhetorisk an, maatte den
samles under visse Hovedprædikater,Hovedprædikater. som hver blev een Tale.
Hvorledes det maa forstaaes med det Udtryk »Sygdom
til Døden.«



NoNumeronummer 1.
Dens Skjulthed.



Ikke blot at Den, der har den, ell.eller at En der
har den, kan ønske at skjule den. Nei, det Frygteligefrygtelige, at den
er i den Grad skjult, at En kan have den, uden at vide det.



NoNumeronummer 2 dens Almindelighed.
enhver anden Sygdom er dog paa en ell.eller anden
Maade begrændset, ved Clima, Alder o: s: v:og saa videre 



NoNumeronummer 3 dens Vedvarenhed
gjennem alle Aldere – i Evigheden.



NoNumeronummer 4 Hvor den har sit Sæde?
I Selvet.
fortvivlet UvidenhedUd om at have et Selv; videndefortvivlet
om at have et Selv, fortvivlet ikke at ville være sig selv,
ell.eller fortvivlet at ville være sig selv.



Men Sagen er for et rhetorisk Anlæg er Opgaven
altfor stor, idet saa hver enkelt Skikkelse skulde tillige digterisk
tegnes. Det Dialektiskes Bogstavregning gjør det bedre af.
















Men
her blev det dog bedst at bruge Titelen Sygdommen til Døden
den er saa rhetorisk






Læren om Synden kunde maaskee foredrages
saaledes.



1.)
det Sted i Jacob
: Ingen fristes af Gud, Enhver fristes af sig selv
(Selvet)Selvet.



2) Rom 7. 
Kjød og Blod. En anden Lov i Kjødet. 



3) Eph:
Vi have ikke blot Strid med Kjød og Blod men
med Fyrstendømmer og Magter.



Her Selviskheden
fortvivlet ikke at ville være sig selv ell f. at ville være sig selv.



4) Enhver, der gjør Synd, er Syndens Træl.



Syndens Trældom.